Snart vender elever og lærere tilbage til skolen efter sommerferien, og på Bellahøj Skole i Brønshøj er endnu en væsentlig etape af skolens renovering er afsluttet i løbet af ferien.

Bellahøj Skole er i gang med en helhedsrenovering og en sporudvidelse. Op til skolestart har NCC afleveret næstsidste etape af det store projekt, som blandt andet rummer anden halvdel af den bevaringsværdige hovedbygning.

- Det er altid spændende at arbejde med renovering af skoler, fordi man virkelig er med til at skabe nye gode rammer for børnenes indlæring, siger Jes Anders Hansen, senior projektchef i NCC.

Elever, lærere og forældre på Bellahøj Skole i Brønshøj har i 2,5 år haft en skole, der også var en byggeplads, men det skoleår der nu begynder, bliver også det sidste med byggeri, da renoveringen nu er gået ind i sin sidste fase, hvor den bygning, der før har rummet fritidsordningen, nu skal renoveres og blive til nyt billedkunstlokale og konferencerum.

Albertslund - Store projekter - 17.000 nye borgere. Konferencen afholdes d. 12. november 2020.

I december 2019 afleverede NCC første halvdel af hovedbygningen med en række klasselokaler og skolens nye SFO: Fremtidens Fritidstilbud. Der er også udført vinduesrenovering, tagudskiftning samt facaderenovering, så hele bygningen har været overdækket og omgivet af stillads på alle sider.

Det omfattende projekt har også givet skolen en helt ny udskolingsbygning med idrætshal på 1. sal samt renoverede og opdaterede faglokaler. Fagfløjen blev afleveret som det første i oktober 2018, udskolingsbygningen i august 2019.

Renoveringens sidste etape, som også indeholder det sidste arbejde i skolegården med ny fodboldbane, løbebane og flere aktivitetsområder, forventes afsluttet i december 2020.


Relaterede konferencer

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Ungdomsboliger på et modent marked

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Boligudvikling i København frem til 2030

Boligudvikling i Jylland

Ny udbudslov KURSUS

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Aalborgs massive udviklingsprojekter