Beierholm flytter ind i det bæredygtige hus om et år, og virksomhedens medarbejdere kommer til at nyde godt af den gode beliggenhed tæt på den kommende letbane og de fordele, der følger med at bo i et bæredygtigt kontorhus.

NCC er begyndt arbejdet med at opføre revisionsfirmaet Beierholms nye firmadomicil i Aarhus. Bygningen skal danne rammen for et fagligt kompetent og professionelt arbejdsmiljø, hvor medarbejderne kan udvikle sig.

- Det domicil, vi bygger for Beierholm, læner sig op ad NCC’s gennemprøvede kontorhuskoncept, hvor vi kombinerer vores erfaring og ekspertise, så vi sikrer, at bygningen opfylder de krav, som bliver stillet til et kontorhus i dag og mange år frem,” fortæller senior projektchef i NCC, Peter Kiil Larsen.

NB! Skanderborg investerer 16 milliarder i byudvikling. Konferencen afholdes d. 2. februar 2017.

- Vi lægger vægt på at opføre bygninger, der fungerer godt i praksis, for kontormiljøet og trivslen i bygningen er vigtig, da det påvirker medarbejdernes arbejdsglæde og effektivitet, uddyber han.

Bygningen skal signalere et moderne og innovativt firma, bygget på gode og solide materialer og med et internt fællesskab i en central foyer, der binder bygningen sammen, mens store glaspartier vil være med til at skabe en åben og imødekommende facade.

Ifølge partner i Beierholm, Tage Andersen, har han og revisions- og rådgivningsvirksomheden lagt vægt på fortsat at kunne bo i en bygning, hvor der er fokus på miljørigtig indretning.

NB! Aarhus investerer 81 milliarder i byudvikling. Konferencen afholdes d. 1. marts 2017.
 
Det nye domicil i Aarhus er designet og projekteres og opføres, så det kan bæredygtighedscertificeres på niveau guld inden for DGNB-standarden, som er en af verdens førende standarder for certificeringen af bygninger og byområders bæredygtighed. Den vurderer dermed bygningers bæredygtighed ud fra både sociale, økonomiske og miljømæssige perspektiver.

- I NCC er vi meget optaget af at bidrage til den bæredygtige omstilling af vores samfund, og vi er en af de førende entreprenører, når det gælder opførelse af certificerede byggerier. Derfor er vi også stolte af at skulle bygge et bæredygtigt domicil for Beierholm. Det giver rigtig god mening både for bygherren og for samfundet generelt, siger Peter Kiil Larsen.

Beierholm glæder sig til at flytte ind i det nye kontor.

NB! Jylland: Certificering - nye krav i Byggeloven. Seminaret afholdes d. 7. marts 2017.

- Vi glæder os ikke bare til det nye kvalitetsbyggeri, siger Tage Andersen.

- Det er også en nødvendighed, at vi er under samme tag. Der er så mange gode synergier at opnå ved at bo på én adresse. Vi kan skabe et stærkt og dynamisk fagligt miljø, og vi kan opnå én samlet kultur for mange sammenbragte medarbejdere. Vi kan sikre gode og ensartede forhold for både kunder og medarbejdere, ikke mindst når det gælder mødefaciliteter og parkeringsforhold, slår han fast.

Med det 6.500 kvm store kontorbyggeri, som NCC opfører, bliver Beierholms nuværende kontorarealer næsten fordoblet.

NB! Jylland: Rådgivers honorering og erstatningsansvar. Seminaret afholdes d. 22. marts 2017.

- Det skal ses i lyset af vores ekspansion over de seneste år, både på landsplan og ikke mindst i Aarhus, siger Tage Andersen.

Ved tilgangen af de 2 landskendte revisionsfirmaer RSM plus og AP Statsautoriserede Revisorer vokser Beierholm i Aarhus til det dobbelte antal medarbejdere og vil ved byggeriets færdiggørelse være omkring 180 medarbejdere i Aarhus. Dermed er Beierholm blandt de største revisionsvirksomheder i Aarhus.


Relaterede konferencer

Den nye Planlov KURSUS

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Boligudvikling i Jylland

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Fremtidens betonbyggeri

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND