MT Højgaard har vundet opgaven med at bygge et Vandkulturhus på Papirøen i København. Vandkulturhuset er på 5.600 kvm med en 700 kvm træbrygge og tilhørende havnebad.

Vandkulturhuset er finansieret af Nordeafonden og Københavns Kommune i fællesskab.

Christiansholm, i daglig tale Papirøen, er placeret centralt i Københavns Havn: Nord for Christianshavn, syd for Dokøen og vest for Arsenaløen. Skuespilhuset er genbo på den modsatte side af havnen. 

Udviklingsselskabet Christiansholms Ø ApS, i daglig tale CØPS, udvikler og bygger på den resterende del af Papirøen.

Det samlede byggeri på Papirøen er baseret på en masterplan udviklet i 2015 og indeholder både boliger og erhverv.

Ejendomsfonden Vandkulturhuset Papirøen har COWI som bygherrerådgiver.

Arkitektur

Vandkulturhuset er tegnet af japanske Kengo Kuma, som vandt arkitektkonkurrencen sammen med Cornelius Vöge Atelier for arkitektur og Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma. 

Vandkulturhusets hovedanslag er 5 stubbe/tage, som bæres af en stålkonstruktion og med en åben stue-etage med glasfacader. Tagvolumenerne er beklædt med mursten på den bærende stålkonstruktion. Murstensfacaden fremstår med forskellige perforeringer som er det helt centrale arkitektoniske udtryk.

Ud mod havnen (mod vest) er de våde funktioner som svømmehal og wellness placeret.

Ind mod Papirøens centrale plads (mod øst) er de tørre funktioner som foreningslokaler og administration placeret.

Udearealerne består af en række bassiner i promenaden omkring huset og i træbryggen samt faciliteter hertil.

Byggeopgaven

Opgaven gennemføres i 2 faser:

- Fase 1 er projektforslagsfasen, hvor MT Højgaard, Team KKAA og bygherren deltager. Fasen indledes på baggrund af MT Højgaards tilbudssum, et byggeprogram, et dispositionsforslag samt en overordnet procesbeskrivelse for samarbejdet.

Der skal i fase 1 være særlig fokus på færdigudvikling af facaden. Færdigudvikling skal forestås af totalentreprenøren i tæt samarbejde med Team KKAA. Der er afsat 6 måneder til at gennemføre fasen.

- Fase 2 består i udarbejdelse af myndighedsprojekt, hovedprojektering samt udførelse af entreprisen. Vandkulturhuset skal afleveres efteråret 2023.

Hele projektet skal være færdigt i 2024.

Om Ejendomsfonden Vandkulturhuset Papirøen

Ejendomsfonden Vandkulturhus Papirøen er stiftet i efteråret 2018 af Nordea-fonden.

Københavns Kommune stiller areal og byggeret på Papirøen vederlagsfrit til rådighed for Ejendoms­fonden. Grunden stilles til rådighed på en brugsretsaftale med 40 års uopsigelighed og betingelse om opførelse af vand-kulturhuset.

Ejendomsfondens formål er at planlægge, anlægge, opføre, vedligeholde og udleje bygninger og arealer som ramme for vand-kulturhuset på Papirøen.

Bestyrelsen i Ejendomsfonden Vandkulturhuset Papirøen består af 3 medlemmer, der er udpeget af By og Havn, Københavns Kommune og af bestyrelsen ved selvsupplering.

Bestyrelsens medlemmer består af:

Formand
Erik Jæger, indehaver af byggerådgivningsvirksomheden CONPHI
(udpeget ved selvsupplering)

Næstformand
Andreas Christensen, advokat
(udpeget af Københavns Kommune)

Medlem
Michael Soetmann, tidl. udviklings- og salgsdirektør for By & Havn
(udpeget af By & Havn)

Fondens direktør er Klaus Nørskov og Fondens projektchef er Søren Hjalmar Thomsen.

 


Relaterede konferencer

Boligudvikling i Jylland

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Ungdomsboliger på et modent marked

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Fremtidens betonbyggeri

Ny udbudslov KURSUS

Logistik og industri - fart på nye muligheder