MT Højgaard har valgt at overdrage administrationen af selskabets portefølje af erhvervsejendomme til DEAS. De 8 ejendomme ligger fordelt over hele landet, og med dem følger i alt 21 erhvervslejemål, som DEAS fra den 1. juli 2017 overtager den daglige drift og administration af.

DEAS administrerer samlet set mere end 4.600 erhvervslejekontrakter fordelt på cirka 2,45 millioner kvm og er i forvejen en kendt samarbejdspartner hos MT Højgaard.

Selskaberne samarbejder i forvejen om en række OPP-projekter, hvor de sammen med private investorer står for udvikling, opførelse samt drift og vedligehold af bygninger til det offentlige. I DEAS glæder man sig over udvidelsen af samarbejdet.

- MT Højgaard er en stor aktør i byggebranchen, og vi er altid positive over for nye muligheder og samarbejder, hvilket på et overordnet plan også er helt i tråd med vores vækststrategi i DEAS. På et mindst ligeså vigtigt plan ser vi frem til at møde de nye erhvervslejere i en nærværende og professionel dialog om deres lejemål, siger Henrik Dahl Jeppesen, administrerende direktør i DEAS.

MT Højgaard har tidligere selv stået for administrationen af erhvervsejendommene og deres lejemål, og beslutningen om at udlicitere administrationen er truffet for at fokusere på kerneforretningen. Ejendommene er beliggende i Odense, Fredericia, Viborg, Esbjerg, Aalborg, Frederikshavn, Kalundborg og Hillerød.


Relaterede konferencer

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Den nye Planlov KURSUS

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Boligudvikling i Jylland

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Ny udbudslov KURSUS