Administrerende koncerndirektør Anders Heine Jensen fratræder sin stilling per dags dato.

Bestyrelsen i MT Højgaard Holding oplyser i en selskabsmeddelelse, at administrerende koncerndirektør Anders Heine Jensen fratræder sin stilling per dags dato. Bestyrelsen har med det samme indledt søgningen efter en ny administrerende koncerndirektør.

- Anders Heine Jensen har som adm. koncerndirektør for MT Højgaard A/S og MT Højgaard Holding A/S igennem det seneste år spillet en vigtig rolle i stabiliseringen af MT Højgaard. Jeg vil gerne på bestyrelsens vegne takke for denne indsats. Bestyrelsen er i gang med en grundig koncernstrategiproces og har i den forbindelse vurderet, at der er brug for en anden profil til at videreføre dette arbejde, siger formand for bestyrelsen, Carsten Dilling.

NB! Due Diligence - risikovurdering ved køb og salg af ejendom. Kurset afholdes d. 3. marts 2020.

Bestyrelsesmedlem Morten Hansen konstitueres som administrerende koncerndirektør, indtil en ny administrerende koncerndirektør kan tiltræde. Hans primære prioriteter er at fastholde stabiliseringen af MT Højgaard, afslutte og forankre koncernstrategiprocessen og assistere bestyrelsens nomineringskomite med ansættelsen af den nye administrerende koncerndirektør.

Morten Hansen er født i 1963, uddannet akademiingeniør og har mange års erfaring inden for byggeri og anlæg, blandt andet som tidligere ejer af entreprenørfirmaet Østergaard og tidligere direktør i en af landets store entreprenørkoncerner.

I dag er Morten Hansen ejer og direktør i projektudviklingsselskaberne Omnia Invest, Tirsbæk Bakker og Juulsbjerg Ejendomme. Han blev valgt ind i bestyrelsen for MT Højgaard Holding i 2019. Morten Hansen vil i overgangsperioden udgøre direktionen i MT Højgaard Holding og MT Højgaard sammen med koncernfinansdirektør (CFO) Martin Stig Solberg.


Relaterede konferencer

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Fremtidens betonbyggeri

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Boligudvikling i København frem til 2030

Boligudvikling i Jylland