MTH Group sænker forventningerne til resultatet for 2018, og Torben Biilmann fratræder som administrerende koncerndirektør.

Bestyrelsen i MT Højgaard meddeler, at administrerende koncerndirektør Torben Biilmann fratræder sin stilling per 16. august 2018. Processen med at finde en ny administrerede koncerndirektør er i gang.

- Jeg vil gerne takke Torben Biilmann for, sammen med den øvrige ledelse og medarbejderne, at have ledet koncernen visionært gennem de seneste seks år. Torben har med stort engagement og betydelig indsigt i branchen spillet en vigtig rolle i forhold til koncernens strategiske arbejde for at skabe større samarbejde mellem byggeindustriens aktører med teknologien som omdrejningspunkt, udtaler formand for bestyrelsen, Søren Bjerre-Nielsen.

NB! Renovering og opgradering af socialt udsatte boligområder til 21 milliarder. Kurset afholdes d. 20. november 2018.

- Vi må samtidig konstatere, at de nødvendige forbedringer af MTH GROUPs drift og indtjening ikke har materialiseret sig i det tempo, som bestyrelsen ønsker. Derfor er tidspunktet inde til at finde en ny administrerende koncerndirektør, som kan gå forrest i at drive forbedringerne af den operationelle drift og indtjeningen i særligt MT Højgaards danske forretning og dermed realisere virksomhedens betydelige potentiale, uddyber han.

Ledelsen af selskabet vil frem til en ny administrerende koncerndirektørs tiltrædelse blive varetaget af formandskabet i tæt samarbejde med koncernledelsen.

På baggrund af fortsatte nedskrivninger på et større anlægsprojekt og enkelte øvrige projekter samt lav kapacitetsudnyttelse og effekt af fratrædelsesomkostninger sænker MTH Group forventningerne til resultatet for 2018. Koncernen forventer nu et resultat af primær drift (EBIT) i niveauet 0-50 millioner kr. mod tidligere udmeldt 140-180 millioner kr. Omsætningen ventes uændret at blive omkring 6,8 milliarder kr.

I 2. kvartal 2018 udgjorde MTH Groups omsætning ifølge foreløbige regnskabstal 1,7 milliarder kr. mod 1,9 milliarder kr. i samme periode sidste år. Faldet lå i forlængelse af den lavere ordreindgang i 2017. Koncernens foreløbige driftsresultat før særlige poster anses for utilfredsstillende og forventes at udgøre et underskud på 34 millioner kr. i 2. kvartal 2018 mod et overskud på 38 millioner kr. i 2. kvartal 2017.

NB! Udbud- og tilbudsgivning i forbindelse med almene boligprojekter. Kurset afholdes d. 7. marts 2019.

Indtjeningen ventes at blive forbedret i 2. halvår som følge af stigende omsætning, effekten af den allerede gennemførte kapacitetstilpasning i MT Højgaard samt en intensiveret indsats omkring Fokus 2018-programmet, der skal styrke konkurrencekraften i MT Højgaards danske forretning.

Forventningerne til omsætningsvækst understøttes af, at MTH Group i 2. kvartal havde en stigende ordreindgang til 4 milliarder kr. mod 1,8 milliarder kr. i samme periode sidste år. Ordrebeholdningen steg til 9,2 milliarder kr. ved kvartalets udgang mod 7,8 milliarder kr. på samme tidspunkt sidste år.


Relaterede konferencer

Boligudvikling i København frem til 2030

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Den nye Planlov KURSUS

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Boligudvikling i Jylland