Kommunen købte for 4 år siden ejendommen for 80 millioner kr., men den skal alligevel ikke bruges til kommunale formål.

Politikerne i det daværende byråd i Viborg Kommune besluttede i maj 2015 at købe den tidligere handelsskolebygning på Vinkelvej 20 af Mercantec for 80 millioner kr. Planen var, at Overlund Skole
og Rosenvængets Skole skulle lægges sammen i bygningen.

- Det viste sig så senere hen, at det måske ikke var så god en idé alligevel. Derfor valgte man et træffe en ny fornuftig beslutning; nemlig ikke at flytte Overlund Skole og at bygge en ny Rosenvængets Skole, sagde Kai O. Andersen (SF), næstformand for Klima- og Miljøudvalget, på et byrådsmøde den 20. november 201, hvor politikerne besluttede at sætte gang i forberedelser, der skal munde i et udbud af ejendommen.

Forvaltningen i Viborg Kommune har af Arkitema Archiects fået udarbejdet volumenstudier for 3 scenarier med bebyggelsesprocenter på henholdsvis 70, 100 og 120 og højder på op til henholdsvis 4, 6 og 9 etager.

Med en bebyggelsesprocent på 70 vil der kunne etableres 250 boliger fordelt på 20.130 kvm, mens der med en bebyggelsesprocent på 100 vil kunne etableres 300 boliger fordelt på 30.450 kvm. Endeligt vil der med en bebyggelsesprocent på 120 kunne etableres 350 boliger fordelt på 34.900 kvm.

NB! Horsens: De store projekter. Konferencen afholdes d. 24. marts 2020.

Grunden ligger centralt i Viborg og lige ned til Søndersø, og ifølge Torsten Nielsen (K) skal området udnyttes optimalt. Han vil derfor ikke stå i vejen for en fortætning med mange boliger.

- Vi vil bestemt ikke være afvisende over for at hæve bebyggelsesprocenten til 125. Lad os få det bedst mulige ud af den grund, sagde Torsten Nielsen (K) på byrådsmødet.

Forvaltningen i Viborg Kommune vurderer dog, at en bebyggelsesprocent på 120 og en højde på op til 9 etager er en massiv udnyttelse af området. Forvaltningen foreslår, at der i en fordebat lægges op til, at der fremtidigt gives mulighed for byggeri op til 6 etager og en maksimal bebyggelsesprocent på 100.

Stort set hele grunden er i øvrigt omfattet af kirkebyggelinje. Det indbærer, at byggeri over 8,5 meter kræver dispensation fra byrådet.

Det forventes, at ejendommen bliver udbudt til salg i april eller maj 2020. Efterfølgende vil kommunen i samarbejde med en kommende køber få udarbejdet en ny lokalplan for ejendommen.

Ejendommen vil efter planen blive udbudt med overtagelse umiddelbart efter beslutning om salg. Salget kan dog betinges af senere godkendelse af en lokalplan.

Det forventes også, at der vil blive lagt op til, at valg af køber vil ske ud fra en samlet vurdering af pris, indhold og udformning af projektet. Kommunen har tidligere benyttet den udbudsform ved blandt andet salget af den 8.000 kvm store byggegrund "Brofæstet" i Viborg Baneby. Brofæstet blev i juni 2019 solgt for godt 16 millioner kr. til AP Pension.


Relaterede konferencer

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Ny udbudslov KURSUS

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Ungdomsboliger på et modent marked

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Boligudvikling i Jylland

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Stormflodssikring af by- og landområder

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS