Messecenter Herning vil bygge et 5-stjernet hotel, der skal rage 70 meter op i luften, og nu har Byplanudvalget givet grønt lys til projektet, hvor der i øvrigt gives mulighed for 100.000 kvm byggeri.

Messecenter Herning planlægger at opføre hotellet med 130 værelser oven på eksisterende bygninger. Samtidig skal bygges et parkeringshus i 4 etager, ligesom torvet foran Kongrescentret lægges om. Det skriver Herning Folkeblad.

- Vi tror på, at en sådan udvidelse, kan give yderligere forretning til både byen og Messecentret. Det er vor højeste prioritet netop nu, siger administrerende direktør i Messecenter Herning, Georg Sørensen til avisen.

NB! Herning investerer 15 milliarder i byudvikling. Konferencen afholdes d. 13. januar 2016.

Hotelplanerne indgår som en del af en større udbygning af messecentret, hvor der over de kommende år investeres 600 millioner kr. Lokalplanens område udlægges til oplevelses- og forlystelsesformål i form af oplevelsesattraktioner og faciliteter til kultur,- sports-, messe- og udstillingsarrangementer samt events.

For at sikre mulighed for at området også fortsat kan være et attraktivt erhvervsområde, er der også mulighed for at etablere kontorerhverv, servicevirksomheder og liberalt erhverv. Derudover kan den planlagte oplevelsesattraktion MCH TimeWorld kan placeres i den eksisterende runde hal B.

På den nuværende parkeringsplads, vest for Vardevej, kan der også skabes et nyt tyngdepunkt, da lokalplanen giver mulighed for at opføre i alt 100.000 kvm nyt byggeri i op til mellem 20 og 48 meters højde. De 10.000 kvm af byggeretten vest for Vardevej er reserveret til at opføre en ny hal som erstatning for den runde hal B. Herning Kommune og Realdania støtter udbygningsplanerne med hver 150 millioner kr.


Relaterede konferencer

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Fremtidens betonbyggeri

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Boligudvikling i Jylland

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Ny udbudslov KURSUS