I samarbejde med foodtech-firmaet Noahs, har supermarkedskæden Meny åbnet såkaldte "smart kitchens" i 2 supermarkeder i Herning og Bagsværd. Flere er på vej.

Meny investerer et 2-cifret millionbeløb i testen af et nyt take-away koncept i samarbejde med Noahs. Konceptet går ud på, at kunder kan vælge mellem op til 100 forskellige hoved- og sideretter af take-away fra mere end 14 forskellige maduniverser, og få deres bestillinger udleveret samlet indenfor 15 minutter. Hvert "smart kitchen" har kapacitet til at producere op mod 1.000 måltider per dag.

De første 2 "smart kitchens"’ åbnede henholdsvis den 26. januar i Meny Herning og den 28. januar i Meny Bagsværd.

Opgradering og optimering af ejendomme. Konferencen afholdes den 7. marts 2023.

- Sammen med Noahs har vi udviklet et koncept, der kombinerer ny avanceret teknologi med måltider af høj kvalitet. Samlet giver det en komplet pakkeløsning, som tilbyder kunderne hurtige og fleksible madløsninger, som ikke går på kompromis med kvaliteten – hverken når det gælder dagligvarer eller take-away. Vi går efter at ændre vilkårene for take-away og revolutionere markedet i samarbejde med Noahs, fortæller kædedirektør for Meny, Richo Boss.

Parterne forventer at åbne de første 15 "smart kitchens" i Meny'er over hele landet hen over de næste år.

- Vi kan også se på kundernes handlemønstre, at de i højere og højere grad efterspørger hurtige og nemme måltidsløsninger, og det skal selvfølgelig også smage godt. Der er brug for gode og hurtigere løsninger for at imødekomme den stigende efterspørgsel, og vores koncept rammer hovedet på sømmet. Især fordi vi slår 2 fluer med ét smæk og kombinerer take-away med muligheden for at klare dagens dagligvareindkøb, siger Richo Boss.


Relaterede konferencer

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Plejeboliger for 25 milliarder kr.