I maj 2017 vedtog byrådet i Aalborg en lokalplan for udvidelsen af det Danica-ejede butikscenter Friis, hvilket baner vejen for Magasins tilbagevenden til byen samt for en 3.000 kvm stor H&M-butik. Magasin melder nu ud, at man slår dørene op i september 2018.

Aalborg er magasin.dk’s 4. største marked for onlineshopping. Alene det seneste år er magasin.dk blevet besøgt mere end 200.000 gange fra Aalborg, og det giver gode forventninger til forretningens performance hos ejerkredsen. Hos BusinessAalborg er glæden dobbelt over de mange nye jobs, der bliver skabt i Aalborg centrum.

- Det bliver et stort plus for Aalborg centrum at få Magasin til, og det skal ikke være nogen hemmelighed, at det er noget, vi har ønsket os for byen i mange år. Der er sket rigtig meget i Aalborg de seneste år, og setover en periode på de seneste 10 år har der været en fremgang på omsætningen på udvalgsvarer på 14 procent ifølge en nylig analyse fra Institut for Center-Planlægning og Aalborg Kommune – en stigning langt større end landsgennemsnittet. Det er supergode takter, og nu kommer Magasin så til og skaber endnu mere handel i midtbyen, siger erhvervschef i Aalborg Kommune, Tonny Skovsted Thorup fra BusinessAalborg.

NB! Butiksmarkedet i Aalborg 2018-2028. Konferencen afholdes d. 11. oktober 2018.

- At der følger 100 jobs med, som supplerer de ca. 9200 stillinger i detailhandel i Aalborg, er selvfølgelig også noget, vi glæder os over. Det er fremgang, som også ifølge vores prognoser for detailhandlen i kommunen kommer til at skabe endnu mere vækst.

Det ikoniske stormagasin i København fejrer i 2018 sit 150 års jubilæum, og det vil blive fejret i alle 7 stormagasiner i løbet af året. Magasin du Nord blev grundlagt i 1868 i Aarhus. I 1894 åbnede butikscentret i Hotel du Nord i København, og i dag har Magasin du Nord yderligere 3 forretninger i København samt i Aarhus, Odense såvel som en online shop, magasin.dk.


Relaterede konferencer

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Boligudvikling i København frem til 2030

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Aalborgs massive udviklingsprojekter