I weekenden slog M. Goldschmidt Ejendomme dørene op for de allerførste fremvisninger i en færdigindrettet prøvebolig på Frederiksbro. Langt over hundrede interesserede lagde vejen forbi i de 2 første fremvisningsdage.

Den første bolig står nu klar på Frederiksbro. Der er tale om et af bydelens rækkehuse – kaldet Blåbærhusene – med en placering ud til den sydlige ende af den kommende Frederiksbro Parken. Forud for lørdag og søndag var det muligt at booke en fremvisning, og det havde langt over hundrede interesserede benyttet sig af.

- Vi havde også forventet en meget stor interesse. Vi har nogle ret omfattende interesselister, for mange har kontaktet os og meldt deres interesse på forhånd for at flytte ind på Frederiksbro. Men det er jo aldrig sikkert, om man så stadig har behovet, når boligerne står klar. Derfor er de mange fremvisninger i weekenden bestemt gode takter - vi er både glade og tilfredse og har meget positive forventninger til resten af processen med at finde Frederiksbros kommende beboere, siger ejendomsmægler og partner i Home LBH, Per Mørkenborg.

De fleste af de første indflytningsklare lejeboliger er efter weekendens fremvisninger reserveret. Derudover valgte endnu en del interesserede at blive skrevet op til en af de kommende boligtyper.

Hillerød: De store projekter. Konferencen afholdes d. 27. oktober 2020.

Frederiksbro får i alt 1.300 lejeboliger fordelt på mange forskellige boligtyper til beboere i alle aldre. På en central placering opføres desuden et erhvervshus, hvor det vil være muligt at etablere eksempelvis fitnesscenter, dagligvarebutik, bageri med café, apotek eller lægehus. Bag Hillerøds nye grønne bydel står ejendomsinvestor Mikael Goldschmidt.

- Vi havde planer om også at gøre begivenheden til mere af et arrangement, men det tillader omstændighederne jo ikke. Alligevel har det føltes både festligt og skelsættende at kunne vise den første bolig frem for interesserede, og de har kunnet få lejlighed til at høre mere om Frederiksbro og bydelens kommende boliger og så videre. Jeg er både glad og overvældet over weekendens store interesse for fremvisninger. Det tyder på, at vi trods alt virkelig er lykkedes med at få fortalt, hvor dejligt der bliver at bo på Frederiksbro, siger han.

Indflytning i de første rækkehuse er planlagt til november 2020. Senere følger yderligere 5 rækker. Alle rækkehusene har have, og de største har også altaner og tagterrasser.


Relaterede konferencer

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Boligudvikling i Jylland

Fremtidens betonbyggeri

Den nye Planlov KURSUS

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Servitutter og lokalplaner KURSUS

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Aalborgs massive udviklingsprojekter