M. Goldschmidt Holding (MGH), der ejer et 88.000 kvm stort jordstykke centralt i Hillerød, dropper planerne om at gennemføre Hillerød Storcenter, og ønsker i stedet at opføre et projekt med 110.000 kvm boliger.

MGH har arbejdet med Hillerød Storcenter gennem 9 år, men politisk usikkerhed og forventningen om, at en endelig afklaring har lange udsigter, har nu fået selskabet til at droppe planerne om det 93.000 kvm store storcenter. I stedet arbejder MGH nu sammen med Hillerød Kommune om at skabe grundlaget for et boligprojekt på den 88.000 kvm store grund.

- Vi har overfor det politiske flertal i byrådet i Hillerød præsenteret et ambitiøst boligprojekt, som bliver på cirka 110.000 kvm, indeholdende en kombination af lav randbebyggelse og punkthuse i op til 15 etager, der alle respekterer indsigtskilen i Hillerød samt den grønne kile, og ikke skæmmer for indsigten til slottet, siger administrerende direktør i MGH, Mikael Goldschmidt.

NB! Udvikling af Carlsberg Byen for 14 milliarder. Konferencen afholdes d. 26. februar 2015.

Boligprojektet vil – med en grøn kile – binde Bøllemosen og det grønne område på den modsatte side af Herredsvejen sammen. Til projektet vil blive knyttet grønne områder, legepladser, fitness faciliteter og lignende, og det at binde et boligprojekt sammen med overskriften Livets cyklus.

Det nye område skal ifølge MGH tilbyde rammerne for alle generationer, lige fra den unge studerende, der skal have sin første studiebolig, til den ældre med behov for særlig pleje i form at fysioterapi og wellness tæt på – og i gåafstand.

Projektet blev præsenteret af repræsentanter fra MGH for politikere fra Venstre, De Konservative, Liberal Alliance og De Radikale på et møde torsdag aften, og blev godt modtaget.

NB! Byudvikling i Køge til 23 milliarder. Konferencen afholdes d. 4. marts 2015.

- Vi forventer nu, at der igangsættes arbejdet med en ny lokalplan, som bør være klar inden sommerferien, således at den kan sendes i høring. En lokalplan til boliger, kræver ikke en VVM redegørelse. Med den rette indsats vil vi være klar til at bygge de første boliger til efteråret. Som nævnt gik mødet godt, og vi forventer nu et positivt svar fra Hillerød Kommune indenfor kort tid, for vi er klar, siger Mikael Goldschmidt.

Meddelelsen om at Hillerød Storcenter er droppet får dog en blandet modtagelse af Liberal Alliances lokale byrådsgruppe, som ikke mener, at MGH har fået en fair behandling.

- Det er med stor beklagelse, jeg konstaterer, at lokalpolitisk amatørisme har betydet, at den plan, der har været i høring, og som tillader et Hillerød Storcenter med plads til restauranter, storbutikker og en livlig torvehal med kvalitetsfødevarer, ikke kan gennemføres. Der er ingen tvivl om, at det er et hårdt slag mod Hillerøds erhvervsprofil og mod ambitionen om at være regionalt handelscenter. Jeg frygter, hvad det betyder for fremtidige investeringer i Hillerød, og for vores evne til at tiltrække nye arbejdspladser, udtaler Jonathan Nielsen, der er Liberal Alliances gruppeformand i Hillerød Byråd.

NB! Byudvikling og investeringer for 19 milliarder i Hillerød 2015-2025. Seminaret afholdes d. 24. marts 2015.

Den liberale byrådspolitiker mener, at sagen udstiller svagheder i planlovens regler, om at nærtliggende kommuner kan nedlægge veto mod ambitiøse udviklingsprojekter.

- Det er jantelovsregulering af værste skuffe, og byrådspolitikere, der ikke selv har evnet at tiltrække dynamik og udvikling, har desværre vist sig at have magt til at bremse andres gode projekter. På den måde erstattes sund konkurrence med ussel protektionisme. Det er mit håb, at de håbløse regler rulles tilbage, så kommunerne kan planlægge friere, så det ikke er middelmådigheden, men ambitionerne, der sejrer, lyder det fra Jonathan Nielsen.

Han afslutter med at give MGHs alternative boligprojekt sin uforbeholdne opbakning.

- Der er ingen tvivl om, at MGH udviser storsind. I årevis er de trukket rundt i manegen af vægelsindede politikere og embedsmænd. Det vidner om stort overskud, at sagen ikke ender i retten, men med et nyt og imponerende kvalitetsprojekt, der er kendetegnet af samme grundighed og høje standard, som virksomhedens projekter er kendt for i mange danske byer. Man skal vænne sig til tanken om Møllebro som boligområde, men jeg er ikke i tvivl om, at udviklingen af området er i trygge hænder hos MGH, slutter Jonathan Nielsen.


Relaterede konferencer

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Den nye Planlov KURSUS

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Ny udbudslov KURSUS

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Fremtidens betonbyggeri

Servitutter og lokalplaner KURSUS