Line Willacy starter i dag, den 4. august 2020, i Kongelundens sekretariat, hvor hun med titel af chefkonsulent får ansvar for en række opgaver vedrørende visionskonkurrence for Kongelunden, udviklingsplan for idrætsfaciliteter og den fysiske og arkitektoniske udvikling af stadion og de øvrige idrætsfaciliteter.

Line Willacy kommer fra en stilling som ansvarlig for byplanlægning hos AART Arkitekter og har tidligere været projektleder hos Freja Ejendomme. Her har hun blandt andet været involveret i udviklingen af Flyvestation Værløse til kulturelle og private formål, Haderslev sygehus samt Sohngårdsholmsparken i Aalborg.

Hun har desuden været sagsarkitekt hos CUBO Arkitekter, hvor hun var koordinerende kraft i udvikling af Nordkraft også i Aalborg. Line Willacy er uddannet arkitekt fra Arkitektskolen i Aarhus. Hun er desuden medlem af repræsentantskaberne i Akademisk Arkitektforening og Realdania.

- Jeg glæder mig enormt til at få Line med på holdet. Line er en dygtig projektleder, der flere gange har vist, at hun formår at håndtere komplekse byggerier og byudviklingsopgaver. Line har samtidig et godt netværk og er kendt som en vellidt og engageret kollega, der bidrager bredt og engageret til opgaveløsningen, udtaler projektdirektør Trine Ribergaard Skammelsen.

Aarhus: de største projekter. Konferencen afholdes d. 26. november 2020.

Vision Kongelunden er stort byudviklingsprojekt i Aarhus. Der skal udvikles en samlet omdannelsesplan for et 2 millioner kvm stort areal midt mellem Aarhus centrum og Marselisborgskovene.

Der er udskrevet en visionskonkurrencen for Kongelunden henvendt til arkitekter, landskabsarkitekter, by- og projektudviklere og andre, der beskæftiger sig professionelt med udvikling. Afleveringsfrist er den 30. oktober 2020.

Alle andre, der ønsker at få indflydelse på udviklingen af området, kan også gøre deres indflydelse gældende i den kommende tid. Frem mod november 2020 arrangeres der borgermøder, udviklingsmøder, kongelundsvandringer og events i Kongelundens rum.


Relaterede konferencer

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Ungdomsboliger på et modent marked

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Den nye Planlov KURSUS

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter