De senere år har nye regler medført, at bankerne har strammet op for muligheden for at købe en ny bolig, før den gamle er solgt, eventuelle lån er indfriet, og friværdien realiseret. Nyt koncept fra Lind & Risør skal gøre det nemmere at skifte bolig.

Skal man købe ny bolig, før man har solgt, eller skal man sælge først uden at vide, hvor man skal flytte hen, og satse på, at man nok finder noget? Det dilemma er der sikkert flere, der kan genkende, som overvejer at skifte deres ejerbolig ud med en ny.

Derfor har man hos Lind & Risør allerede i nogle år med stor succes tilbudt en tilbagetrædelsesaftale, som gør det lettere for købere at realisere drømmen, når den byder sig.

Tilbagetrædelsesaftalen binder køb og salg sammen. Kort skitseret er det en genvej i form af en garanti for, at din nye Lind & Risør-bolig bliver på dine hænder, indtil den gamle bolig er solgt. Lignende aftaler er set før hos landets ejendomsmæglere, men her får man ingen garanti for, at der ikke kommer andre købere på banen, som løber med drømmeboligen i salgsperioden.

NB! Finansiering af ejendom. Kurset afholdes d. 7. februar 2019.

Fra man underskriver en købsaftale, har man typisk 7-12 måneder til at få solgt sin nuværende bolig. I mellemtiden er den nye Lind & Risør-bolig altså reserveret, og ingen andre kan overbyde eller købe din bolig i den pågældende periode, hvor tilbagetrædelsesaftalen løber.

- Prisen for en sådan aftale er 100.000 kr. I det sjældne tilfælde, at man ikke får solgt inden for fristen på typisk 7-12 måneder, vil dette beløb gå tabt, men det kan være billigt sluppet, hvis alternativet er at sidde med 2 boliger, og man bliver tvunget til et hurtigt salg til en lav pris, udtaler Claus Heje Olesen, der er boligchef hos Lind & Risør.

Til gengæld er det også det eneste, man hæfter for, idet man ikke skal stille bankgaranti eller andet, før man har solgt sin nuværende bolig. Når den nuværende bolig bliver solgt, er købet af den nye Lind & Risør-bolig automatisk en realitet, og de indbetalte 100.000 kr. fratrækkes naturligvis i købesummen.


Relaterede konferencer

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Den nye Planlov KURSUS

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Boligudvikling i Jylland

Servitutter og lokalplaner KURSUS

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS