En ældre investeringsejendom med 2 erhvervslejemål og 10 klubværelser på Bagsværd Hovedgade 172 i Gladsaxe Kommune er netop solgt til prisen på 10,5 millioner kr.

Ejendomsselskabet H.N. Ejendomsinvest har købt den fuldt udlejede ejendom på Bagsværd Hovedgade 172. Ejendommen har en en byggeret på 407 kvm, og H.N. Ejendomsinvest planlægger at opføre en tilbygning med boliger. EDC Erhverv Poul Erik Bech har formidlet salget af ejendommen med et etageareal på 489 kvm og et grundareal på 769 kvm.

Den private investor Jesper Klostergaard Fink har ejet den gulpudsede murstensejendom på Bagsværd Hovedgade 172 i 5 år, men han har nu valgt at sælge.

Vestegnen: De store projekter. Konferencen afholdes den 18. januar 2022.

- Jeg har i noget tid overvejet at sælge, og derfor blev det nuværende gunstige marked det sidste skub til, at jeg kontaktede EDC Erhverv Poul Erik Bech. Jeg har før samarbejdet med erhvervsmægler Michael Thodsen, som har stået for erhvervsudlejninger i ejendommen, og det var faktisk også ham, der i sin tid formidlede salget af den til mig, så det var nærliggende at tage fat i ham igen, fortæller Jesper Klostergaard.

Ejendommen rummer 197 kvm erhverv i stueplan og 292 kvm beboelse på 1. og 2. sal. Erhvervsdelen er udlejet til den marokkanske restaurant Dar Atlas og ejendomsmæglerbutikken EDC Michael Tang Bagsværd.

Bygningskortlægning forud for renovering og nedrivning. Kurset afholdes den 16. november 2021.

- Ejendommen passer rigtig godt ind i vores portefølje og imødekommer kravene om en ejendom med beboelse, erhverv og udviklingspotentiale, som vi mødte fra banken. Den står snorlige og er fuldt udlejet, og det gør det til en god case med et fornuftigt startafkast på 4,56 procent. Derudover anslås byggeretten at have en værdi på 2 millioner kr., der er indlagt i købsprisen, så afkastet er i virkeligheden større, siger Murugasan Claes Nielsen, direktør H.N. Ejendomsinvest.

- Med byggeretten på 407 kvm håber vi på at udvide med en tilbygning med boligenheder. Men den store ubekendte lige nu er, at der er forurening på grunden, så vi håber, at det bliver en medgørlig proces at få det fjernet, uddyber han.


Fredede og bevaringsværdige bygninger - nye 2021-regler, løsninger og tilskud. Konferensen afholdes den 3. november 2021.

Gennem de seneste 10 år er Gladsaxe Kommune ifølge tal fra Danmarks Statistik vokset med 4.230 indbyggere, og ifølge partner Michael Thodsen fra EDC Erhverv Poul Erik Bech er der udsigt til fortsat befolkningstilvækst i kommunen.

- Gladsaxe Kommune har knap 70.000 indbyggere, og indbyggertallet forventes at stige med 17,7 procent frem mod 2045, så befolkningsvæksten sikrer, at der forsat vil være et behov for både boliger og erhvervsejendomme. Derudover arbejder kommunen for at gøre det mere attraktivt at bosætte sig og drive virksomhed i Gladsaxe ved at styrke byen med lokale handelsmuligheder, grønne byrum og attraktive bolig- og erhvervsområder. Desuden kommer der 6 letbanestationer på Ring 3, og dermed vil Gladsaxe blive bundet endnu bedre sammen inden for kommunen og med resten af hovedstadsområdet, siger Michael Thodsen.


Relaterede konferencer

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Ungdomsboliger på et modent marked

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Ny udbudslov KURSUS

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS