Den verdenskendte, danske kunster Per Kirkebys hjem nåede ikke at tilbringe mange måneder udbudt til salg, før en køber til million-ejendommen var fundet.

Efter blot 1 måned med til salg-skiltet plantet i forhaven og et prisafslag på 4 millioner kr. er Per Kirkebys tidligere bolig i Hellerup solgt. Huset, der sælges af boet efter den afdøde kunster, er blevet solgt for 36 millioner kr., hvilket ifølge boligsitet Boliga.dk gør handlen til den næstdyreste, der er indgået i 2019.

Per Kirkeby ejede de 536 kvm i mere end 30 år og har blandt andet tilføjet et stort atelier og en pejs tegnet og bygget af kunstneren selv.

Det oplyste ejendomsmæglerkæden Ivan Eltoft Nielsen, der står bag den store handel, i deres salgsmateriale om ejendommen.

Foruden detaljerne på hjemadressen på Øregårds Alle, står Per Kirkeby også bag stribevis af andre værker, der kan findes rundt om på museer og udstillinger. Ligesom kunstneren også har lavet murskulpturen ved DR Byens metrostation i Ørestad og loftsmaleriet i Diamanten på Københavns havnefront.

Topchef overtager
Ifølge tinglysningen af ejendomshandlen er den nye ejer af de mange kvm den kendte McKinsey-topchef Kim Baroudy, der er leder af konsulentvirksomhedens danske kontor, og fruen Sophie Louise Knauer.

NB! Proptech - digitale værktøjer til ejendom. Kurset afholdes d. 3. december 2019.

Parret kan således se frem til at rykke ind blandt liebhaverdetaljer som sildebensparketgulve og stuk i et af landets absolut dyreste områder.

Villaen ligger nemlig i Hellerup lige nord for København. Og er man på jagt efter en bopæl i lige netop dette postnummer, er det måske værd at bemærke, at en gennemsnitlig hus-kvm i Øresundsbyen sidste år gik for 50.550 kr. Det er godt 34.000 kr. mere end landsgennemsnittet, der sidste år lød på 16.151 kr. per kvm.

Priserne gør Hellerup til et af landets dyreste postdistrikter - og så kan 2900 da nu også bryste sig med at lægge grund til både årets dyreste og næstdyreste hushandel.

Tidligere på ugen gik tinglysningen af en hushandel på Lemchesvej - mellem strandvejen og Øresund - nemlig igennem, og den afslørede en slagspris på 53 millioner kr.

Denne salgspris hiver således titlen som det dyreste hus, der hidtil er solgt i 2019, hjem til adressen.

Se Per Kirkebys tidligere hjem her.


Relaterede konferencer

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Den nye Planlov KURSUS

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Logistik og industri - fart på nye muligheder