For KPC lykkedes det endnu engang at overgå det seneste års resultat, idet 2020 udviser en omsætning på 3,3 milliarder kr. mod 2,8 milliarder kr. i 2019.

I 2020 rundede KPC en indtjening på 333 millioner kr. før skat mod 316 millioner kr. i 2019, og omsætningen steg til 3,3 milliarder kr. I årets løb er der ansat yderligere 12 personer i koncernen. Dermed var i alt 166 medarbejdere med til at levere det økonomiske resultat.

I 2020 afleverede KPC i årets løb blandt andet 29.200 kvm bebyggelse i Sluseholmen med i alt 208 boliger. I Jylland har KPC i årets løb blandt andet afleveret Skovhusene Risskov - 9.000 kvm boligbyggeri som en del af det store Bindesbøl-byudviklingsprojekt beliggende i området, hvor det tidligere psykiatriske hospital var placeret, samt boligprojektet Papirtårnet i Silkeborg på 11.700 kvm.

Bæredygtighed har også fortsat stort fokus, og i 2020 afleverede KPC flere byggerier certificeret med DGNB Guld - blandt andet et 16.000 kvm stort kontorbyggeri, CPH Highline, på Havneholmen i København.

- Vi har i 2020 vist en fortsat stærk tilstedeværelse i København, hvor det er lykkedes Jesper Henkel, direktør for KPC København A/S, at fortsætte den gode udvikling. Jesper Henkel har blandt andet haft ansvaret for indgåelse af en ny kontrakt på Postgrunden ved Bernstorffsgade i København, hvor KPC opfører et projekt, der med et kontorhus, bolig- og hoteltårne samt et sundhedshus fuldender det kommende bykvarter. Hele kvarteret på Postgrunden vil stå færdigt i 2024. I 2020 har vi således udbygget vores markedsposition, siger KPC-koncernens administrerende direktør Bo Knudsen.

Viborg: De store projekter. Konferencen afholdes den 28. september 2021.

2020 er det første regnskabsår med stifter Kurt Poulsens søn, Peter Poulsen, ved roret for byggeaktiviteter i Jylland og på Fyn. Han tiltrådte den 1. januar 2020 som direktør og afløste Søren Christiansen, som efter 27 års ansættelse ønskede at fratræde for at hellige sig bestyrelses- og konsulentarbejde.

- Generationsskiftet har været en succes, og aktiviteterne i Jylland og på Fyn har vist fremgang i såvel omsætning som indtjening, konstaterer Bo Knudsen.

I 2021 arbejder KPC videre med flere store projekter over hele landet. Det gælder for eksempel projektet Havnebryggen Sirius på Islands Brygge, boligprojektet C.F. Møllers Have i Ørested City, La Tour på Randersvej i Aarhus bestående af 675 ungdomsboliger og Thorsbakke i Randers - et projekt, som KPC selv har udviklet og som består af en blanding af almene boliger og 35 ejerlejligheder.

- På trods af fortsat Corona-pandemi og stigende priser på udvalgte byggematerialer forventer jeg i 2021 en aktivitet på niveau med 2020, slutter Bo Knudsen.


Relaterede konferencer

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Fremtidens betonbyggeri

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Ny udbudslov KURSUS

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter