KP Huse har købt en række grunde omkring Cinema Center i Helsingør med henblik på at opføre 400 ejer- og lejeboliger samt 100 ungdomsboliger.

Ifølge Helsingør Dagblad vil KP Huse over de kommende 3 år omdanne en række nedslidte erhvervsbygninger omkring Cinema Center i Helsingør til en ny bydel med 500 boliger.

- Hvor meget, der skal rives ned, ved vi ikke endnu. Men som udgangspunkt nok det meste. Måske kan en del af bygningskroppen med biografen genanvendes. Vi går efter at lave et meget smukt område, hvor de små søer, der er i området, også bliver inddraget. Det bliver et meget spændende projekt, siger direktør i KP Huse, Thomas Petersen, til Helsingør Dagblad.

NB! Køge: De store projekter. Konferencen afholdes d. 12. april 2018.

Foruden boliger er det planen et etablere et campus med lokaler til blandt andet Helsingørs kommende læreruddannelse, Erhvervsskolen Nordsjælland, FGU, den forberedende grundskole, og social- og sundhedsuddannelsen SOPU. Byrådet i Helsingør har fået præsenteret projektet, og herfra er der ifølge Helsingør Dagblad flertal for at bakke op om projektet til 1,5 milliard kr.

Selskabet KP Huse har base i Hørsholm og blev stiftet af ejerne Hjalte Kjems og Thomas Petersen i foråret 2017 med henblik på at opkøbe grunde primært i Nordsjælland til projektudvikling. Thomas Petersen har en fortid hos KPC og NCC, hvor han har arbejdet som projektleder samt projekterings- og udviklingschef, mens Hjalte Kjems driver entreprenørvirksomheden HK-Entreprise, der årligt omsætter for 100 millioner kr.

I bestyrelsen for KP Huse sidder Robert Neble Larsen, tidligere administrerende direktør for EDC erhverv, mens Claus Bretton-Meyer, administrerende direktør i DBU, er formand for bestyrelsen.


Relaterede konferencer

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Boligudvikling i København frem til 2030

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Den nye Planlov KURSUS

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS