Over de kommende måneder flytter Banedanmark, Vejdirektoratet, Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, Energistyrelsen og Bygningsstyrelsen i København ind i det moderne kontorhus på Carsten Niebuhrs Gade 43. Banedanmark flytter som de første ind i november 2018.

Kontorhuset, der er et OPP-projekt, hvor Bygningsstyrelsen er bestiller på statens vegne, er opført i lavenergiklasse 2020 og er DGNB-certificeret til guld. Det bebyggede areal er i alt 61.000 kvm, hvoraf 41.000 kvm er over terræn, mens 19.300 kvm er parkeringskælder med  plads til 350 biler og 1.640 cykler.

- Det nye kontorhus er både flot, moderne og meget funktionelt. Det giver vores kunder gode muligheder for at optimere deres kontorareal og indretning. Huset er indrettet med fælles mødecenter, reception og kantinefaciliteter i stueetagen for alle brugere. Når vi deles om fællesfaciliteterne, er det omkostningseffektivt i drift, og så ligger det ovenikøbet meget tæt på offentlig transport, siger direktør i Bygningsstyrelsen Rasmus Brandt Lassen.

NB! Finansiering af ejendom. Kurset afholdes d. 7. februar 2019.

Det er et OPP-konsortium med A. Enggaard og Velliv, Pension & Livsforsikring med Arkitema Architects og MOE tilknyttet som rådgivere, der har opført kontorhuset som det hidtil største statslige bygningsmæssige OPP-projekt i Danmark. OPP-leverandøren ejer bygningen og ansvarlig for funktionalitet og drift i 20 år. Bygningsstyrelsen har ibrugtaget bygningen tidligere end forventet og til den aftalte pris og kvalitet.  

Kontorhuset har 4 tårne i op til 8 etager med hvert sit atrium. Der er gangbroer imellem tårnene, der giver let adgang på tværs. Ejendommen rummer desuden et fælles mødecenter med 20 møderum med 250 siddepladser i det største møderum i stuen. Desuden er der i hvert tårn en "mødereol" med lokale møderum ud til atriet.

Der er offentlig adgang til det grønne strøg, der løber igennem tårnene.


Relaterede konferencer

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Fremtidens betonbyggeri

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning