Der er udsigt til, at aktiviteten på boligmarkedet falder betydeligt som følge af den meget store usikkerhed om de økonomiske konsekvenser af coronapandemien.
Boligmarkedet var dog i pæn fremgang, inden coronakrisen ramte, med stigende boligpriser og en relativt høj omsætning. Samtidig var boligmarkedet for landet som helhed solidt funderet, og der var ikke tegn på ubalancer.
Disse forhold medvirker til at holde hånden under boligmarkedet trods den modvind, som konjunkturtilbageslaget medfører. Derfor forventes faldet i huspriserne at blive væsentligt mere afdæmpet end under finanskrisen og relativt moderat i et historisk perspektiv.
Der skønnes et fald i huspriserne i 2020 på 4,2 pct. og en lille stigning på 0,5 pct. i 2021.
Dette skøn er forbundet med stor usikkerhed, og der er især risiko for større prisfald hvis økonomien og navnlig arbejdsmarkedet påvirkes i større grad end forudsat i prognosen, eller hvis boligkøbernes forventninger til den fremtidige boligprisudvikling påvirkes i højere grad end forudsat.
Før coronaepidemien indtraf var boligmarkedet generelt præget af fremgang med stigende priser på både enfamiliehuse og ejerlejligheder. Priserne på enfamiliehuse har i de seneste år set en forholdsvis stabil og moderat fremgang. For ejerlejligheder var der ligeledes tegn på, at priserne igen var tiltagende efter en periode med en svagere udvikling i 2018 og 2019.
Omsætningen af boliger var også stigende, og antallet af solgte enfamiliehuse var i 1. kvartal 2020 på det højeste niveau siden finanskrisen. Efter en periode med afdæmpet omsætning i 2018 og starten af 2019 var der ligeledes fremgang i omsætningen af ejerlejligheder.
Samtidig var der ikke tegn på ubalancer på boligmarkedet set for hele landet under ét.
Det skal ses i lyset af en forholdsvis moderat prisfremgang i forhold til stigende indkomster og faldende renter. Eksempelvis var boligbyrden ved køb af et gennemsnitligt enfamiliehus fortsat på et meget lavt niveau på trods af flere års prisfremgang. En gennemsnitlig familie skulle ved udgangen af 2019 således kun bruge godt 15 pct. af den disponible indkomst på boligudgifter ved køb af et gennemsnitligt enfamiliehus.
Udgangspunktet for boligmarkedet var således godt, da coronaepidemien ramte.
Efter pludselige rentestigninger i marts har boligrenterne rettet sig til et niveau der omtrent svarer til slutningen af 2019. Renterne er dermed fortsat lave og lavere end i de foregående år. Det bidrager til at understøtte efterspørgslen på boligmarkedet.
I kølvandet på sygdomsudbruddet og de nødvendige tiltag for at bremse smittespredningen var der et betydeligt dyk i antallet af solgte boliger, jf. figur 3.9. Det kan afspejle en
større tilbageholdenhed hos boligkøberne både som følge af smitterisikoen i sig selv og som følge af usikkerhed om økonomien og jobsituationen.
Boligsalget ser dog ud til at have rettet sig i løbet af april. Det skyldes i høj grad en stigende omsætning af sommerhuse, hvorimod antallet af solgte villaer og rækkehuse nu blot er tilbage på niveauet fra de foregående år.
Boligudbuddet har også reageret på den øgede usikkerhed i form af færre nye boligannoncer, og omfanget ligger fortsat under niveauet i 2015-2019
Et huskøb er en af de største finansielle beslutninger for husholdningerne og påvirkes i vid udstrækning af konjunkturerne. Lavere indkomster som følge af fald i beskæftigelsen
og mindre jobsikkerhed fører til lavere boligefterspørgsel og derfor fald i huspriserne.
På kort sigt kan forventninger desuden spille en stor rolle i udviklingen i boligpriserne.
Historisk har der været en tæt sammenhæng mellem udviklingen i forbrugertilliden og huspriserne. Påvirkningen mellem huspriser og forbrugertilliden går imidlertid begge veje. Højere forbrugertillid afspejler, at husholdningerne oplever en bedre økonomisk situation. Omvendt påvirker stigende huspriser også husholdningernes økonomiske muligheder og dermed tilliden.
Forbrugertilliden er faldet til et meget lavt niveau i april og maj, hvilket kan være et forvarsel om et forstående fald i boligpriserne. Samlet set ventes der altså et dyk i boligpriserne som følge af tilbageslaget og stor usikkerhed, som navnlig indebærer nedadrettede risici. Det gode udgangspunkt peger imidlertid i retning af, at boligmarkedet relativt hurtigt kan rette sig, når usikkerheden om coronapandemien og de økonomiske effekter heraf mindskes.
Den 15. maj blev der indgået en ny boligaftale, som nedsætter boligskatterne for at modgå den skattestigning, der ellers ville være opstået som følge af udskydelsen af nye
boligskatteregler fra 2021 til 2024. Dermed lempes boligskatterne med godt 1 mia. kr. allerede fra 2021.
Fra og med 2024 vil den gennemsnitlige boligejer få sat skatten ned med ca. 20 pct. sammenlignet med videreførelse af gældende boligskatteregler. De lavere boligskatter vil være med til at understøtte boligmarkedet.
Læs hele den økonomiske redegørelse på:
https://fm.dk/media/18021/oekonomisk-redegoerelse-maj-2020_web.pdf