Sjællandsk konferencecenter, der har kørt med overskud i de seneste 9 år, er sat til salg for 55 millioner kr.

Erhvervsmægler Poul Erik Bech skal stå for salget Kobæk Strand Konferencecenter i Skælskør. Direktøren håber at kunne fortsætte succesen og drive det over 40 år gamle konferencecenter videre i samme form.

- Det er virkelig dejlige, naturskønne omgivelser, som gør konferencecenteret unikt, da det ligger helt ned til en fantastisk strand med en nybygget badebro ved Kobæk Strand på Vestsjælland. Der er flot havudsigt på mange af de 123 værelser med egen terrasse, tre suiter, stor opholdsstue, seks mødelokaler, 15 grupperum og lækker restaurant og cafe. Det er et veldrevet konferencecenter med gode nøgletal, siger Erhvervsmægler og partner Thomas Hansen, EDC Poul Erik Bech Slagelse.

Konferencecenteret er ejet af Finansforbundet og Forsikringsforbundet og har kørt med overskud siden underskudsåret 2011. Her overtog direktør Lone Vølding driften af centeret. Hun håber derfor, at de med de kommende købere kan fortsætte i samme setup.

Due Diligence - køb og salg af ejendom. Kurset afholdes d. 3. marts 2020.

- Tanken er derfor at drive centeret videre i nogenlunde samme setup med kurser og hotel, men det er selvfølgelig helt op til de kommende købere, hvad der skal ske. Det er værd at bemærke, at der har været en stabil drift siden direktør Lone Vølding overtog driften af centeret i 2011. Hun håber derfor, at hun i en eller anden form kan fortsætte med den faste dedikerede gruppe medarbejdere, hvoraf mange har været med til at drive den positive udvikling, siger Thomas Hansen.

75 minutter til Odense og København
Han mener ikke, at der findes mange steder på Sjælland, som har en bedre beliggenhed end Kobæk Strand.

- Det er en ideel beliggenhed med 75 minutter til Odense og København med 15 minutters kørsel fra motorvej E20. Hovedparten af indtægterne, op imod 80%, kommer fra selve konferencecenteret, men der er også stamkunder, som kommer og overnatter på hotellet, siger Thomas Hansen.

Ferieparker og nye udviklingsmuligheder af campingpladser. Konferencen afholdes d. 1. september 2020.

Konferencecenteret har et grundareal på 46.647 kvm og etageareal på 7.916 kvm med en personalebolig på 114 kvm. Det er løbende moderniseret med industrikøkken, terrasse med grillområde, udvendige facader, værelsesfløj, restaurant og cafe. De 123 værelser har egen terrasse. En dejlig opholdsstue har plads til 200 personer, seks mødelokaler med havudsigt og egen balkon, 15 grupperum.

- Ejendommen har den skønneste udsigt over havet og kort afstand, hvor man kan gå mange ture langs stranden, gå en tur ind til købsstaden Skælskør med mange kulturelle aktiviteter, se solnedgangen over Storebælt eller bruge et par timer i konferencecenterets egen natur-fitnessbane, så vi håber der er nogle nye købere, der kan se mulighederne i at fastholde og drive det veldrevne konferencecenter videre, uddyber han.

Fakta om Kobæk Strand Konferencecenter


Relaterede konferencer

Ny udbudslov KURSUS

Boligudvikling i Jylland

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Den nye Planlov KURSUS

Fremtidens betonbyggeri

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS