På trods af konkurrence fra nethandel og nærtliggende byer i andre kommuner, klarer Køges butikker sig godt, når man sammenligner med udviklingen på landsplan og på Sjælland. Det viser en større detailhandelsanalyse, som dog er lavet før coronakrisen.

Når 10 shoppelystne køgegensere bevæger sig ud i Køge bymidte, vil halvdelen af dem finde vej gennem Strædet. Næsten 7 vil komme forbi Køge Torv, og godt 4 vil besøge Nørregade.

En større detailhandelsanalyse, bestilt af Køge Kommunes Økonomiudvalg, analyserer på handelslivet i kommunen, og kommer med anbefalinger til, hvordan man i fremtiden skal sikre levende bymiljøer med et alsidigt og bæredygtigt butiksliv.

Analysen baserer sig på tal fra 2019, og er altså fra en tid, hvor coronavirus endnu ikke havde sat sit præg på butikslivet. Arbejdet med analysen bevæger sig dermed frem mod en mere normal hverdag, hvor butikslivet igen er fungerende.

Åbningen af Strædet i 2017 er en af de væsentligste årsager til, at Køge bymidtes detailhandel klarer sig bedre end både andre bymidter og shoppingcentre. I Køge bymidte er omsætningen således steget 5,4 procent siden 2017, mens samme tal på landsplan lyder på 3,5 procent. 20 procent af den samlede omsætning i Køge lægges i Strædet.

Køge: De store projekter. Konferencen afholdes den 24. august 2021.

Mens coronakrisen har sat handelslivet på pause landet over, er der altså lys for enden af tunnelen når det gælder Køge-butikkernes evne til at tiltrække kunder. Ifølge analysen lykkes det for Køge at tiltrække handlende fra andre kommuner – der bliver nemlig lagt flere penge i byens butikker, end hvad borgerne i Køge selv forbruger.

- I analysen her kigger vi frem mod en tid efter coronakrisen, hvor danskerne for alvor vil bevæge sig ud på gader og stræder og bruge butikkerne, restauranterne og alle byens andre tilbud. Det liv kan ikke skabes af den enkelte butik alene. Vi er dybt afhængige af det samarbejde, det kræver at få skabt hyggelige, levende bymiljøer, hvor du som handlende får mere med hjem, end du regnede med – både af oplevelser, men måske også i indkøbstasken. Jeg glæder mig over en analyse, der viser, at vi er rigtig godt på vej i Køge. Den er et glimrende redskab til at arbejde strategisk og målrettet med at få udviklet de allerbedste rammer for kommunens butiksliv, siger borgmester Marie Stærke.

En væsentlig del af analysen omhandler Køge bymidte, der beskrives som kommunens største aktiv set i forhold til handel. Men også områderne Herfølge, Borup og resten af det vestlige Køge er med som en naturlig del af overvejelserne når det gælder om at sikre dagligvarehandlen i kommunens byer. Analysen beskæftiger sig også med muligheden for at udvikle Collstrop-grunden og området ved Gl. Lyngvej og de store butikker her.

Analyse er udarbejdet af Institut for Center-Planlægning (ICP). Læs hele analysen her.


Relaterede konferencer

Stormflodssikring af by- og landområder

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Ungdomsboliger på et modent marked

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Boligudvikling i København frem til 2030

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Ny udbudslov KURSUS

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS