Efter 5 års vejarbejde forventer Vejdirektoratet i slutningen af 2017 at kunne aflevere en færdig udvidelse af Køge Bugt Motorvejen fra 6  til 8 spor.

Der kører i dag 110.000 biler i døgnet på Køge Bugt Motorvejen, som dermed er en af de centrale indfaldsveje til Hovedstadsområdet. Projektet har været ekstraordinært komplekst, fordi udbygningen har skullet gennemføres samtidig med, at den trafikale livsnerve er holdt åben. Alligevel er anlæggelsen færdig før tid.

NB! ROSKILDE investerer 25 milliarder i byudvikling. Konferencen afholdes d. 13. september 2016.

- Årsagen til den hurtigere færdiggørelse skyldes en kombination af god planlægning og favorable vejrforhold. De milde vintre har betydet, at vores entreprenør har kunnet arbejde igennem stort set uden afbræk i vinterperioden, siger projektleder i Vejdirektoratet Robin Højen Madsen.
 
Sideløbende er Banedanmark i færd med at bygge den nye jernbane mellem København og Ringsted på samme strækning. Udbygningen af motorvejen har været i gang siden 2012 og er sket i flere etaper. Allerede sidst i 2016 vil trafikanterne få glæde af 4 spor i hver retning. Det sidste lag asfalt, slidlaget, vil dog først blive lagt i sommeren 2017 samtidig med de afsluttende finisharbejder, der udføres i løbet af efteråret 2017.

Med den færdige udvidelse vil trafikanterne på én af hovedfærdselsårene til og fra København opleve, at rejsetiden falder.

NB! Slagelse - byudvikling og investeringer 2017-2027. Konferencen afholdes d. 15. november 2016.

- En velfungerende infrastruktur er helt afgørende for væksten i Danmark, fordi den sikrer, at både mennesker og varer kan komme nemt og sikkert frem. Derfor vil åbningen af Køge Bugt Motorvejs-udvidelsen også være en milepæl, som jeg er sikker på vil blive til glæde for samfundet, siger transport- og bygningsminister Hans Christian Schmidt.

Den præcise dato for projektets afslutning er endnu ikke fastlagt.


Relaterede konferencer

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Ungdomsboliger på et modent marked

Stormflodssikring af by- og landområder

Ny udbudslov KURSUS

Boligudvikling i Jylland

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse