Københavns Kommune har gennem mere end 10 år afsat penge til at renovere 61 nedslidte folkeskoler og investeret over 10 milliarder kr. i renoveringer, udvidelser og byggeri af nye skoler.

Københavns Kommune i gang med en helhedsrenovering og udvidelse af Oehlenschlægersgades Skole og Saxoly Fritidshjem. Skolen udvides fra 2 til 3 spor, så der fremover vil være plads til 280 flere københavnerbørn på skolen. Helhedsrenoveringen sker som led i Københavns Kommunes indsats for at renovere og give byens folkeskoler et gennemgribende løft.

- Folkeskolen skal være det naturlige førstevalg. Derfor har vi de seneste 10 år investeret mere end 10 milliarder kr. i at bygge, renovere og udvide byens folkeskoler. Snart får Vesterbro en topmoderne folkeskole, som giver endnu bedre rammer for leg og læring og sikrer plads til de mange nye skolebørn i den populære bydel, siger overborgmester Frank Jensen (S).

Energirenovering af ejendomme: Krav, udførelse, besparelser, leje-regulering. Kursus afholdes d. 24. november 2020.

De 4 af skolens i alt 5 bygninger bliver gennemgribende renoveret. Den 5. bygning er blevet revet ned og erstattes af en ny bygning, der blandt andet byder på en gymnastiksal med udsigt over byens tage. Det tilhørende fritidshjem integreres som noget nyt i samme bygninger som skolens og flytter blandt andet ind i den nye bygning.

Udvidelsen af skolen sker desuden med et bæredygtigt fokus. Materialerne fra den nedrevne bygning er nemlig blevet genanvendt i andre byggeprojekter, blandt andet mursten, dele af træbjælkerne og belysningsarmaturer.

VESTERBRO i Københavns store projekter. Konferencen afholdes d. 26. maj 2020.

Det har betydet, at der på Holbergskolen i København NV er opført et affaldsskur i træ fra Oehlenschlægersgades Skole. Det er helt i tråd med Københavns Kommunes vision om at gøre byggerierne mere bæredygtige ved blandt andet at genanvende materialer.

Byggeriet sker i 2 etaper. Indskoling og fritidshjem ventes at kunne flytte ind i efteråret 2020. Mellemtrin og udskoling ventes at flytte ind i efteråret 2021, hvor hele byggeriet ventes færdigt. Udbygningen og renoveringen for 260 millioner kr. projekteres og bygges i samarbejde med Byggeri Københavns strategiske partnerskab og totalentreprenør TRUST.


Relaterede konferencer

Stormflodssikring af by- og landområder

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Fremtidens betonbyggeri

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Boligudvikling i Jylland

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Plejeboliger for 25 milliarder kr.