I 2013 var Nykredit lang fremme med planerne om at flytte 1.400 medarbejere til Ørestad, og nu lokker KLP Ejendomme igen finanskoncernen med lokaler i den nye bydel på Amager.

I 2013 droppede Nykredit planen om at flytte i nye lokaler i et kontorhus i Ørestad, som norske KLP Ejendomme skulle eje. Siden da har KLP Ejendomme offentliggjort planen om at opføre 65.000 kvm kontorer for 1,3 milliarder kr., og Nykredit har sat sit hovedkontor til salg for 1,2 milliarder kr.

Over for Finans giver administrerende direktør i KLP Ejendommes danske afdeling, Søren Risager, derfor udtryk for, at det vil være oplagt at genoptage forbindelsen. Han foreslår, at KLP Ejendomme køber Nykredits nuværende kontorejendomme og opfører et nyt domicil til finanskoncernen i Ørestad.

- Der er ingen tvivl om, at vi har et godt projekt, som vi mener matcher til Nykredit, siger Søren Risager til Finans.

Direktør for facility management i Nykredit, Thomas Boisen, ønsker ikke at tage stilling til forslaget, og han slår fast, at Nykredit endnu ikke har taget stilling til, hvor virksomheden vil lokalisere sig.

NB! Erhvervslejeloven - den nyeste udvikling. Seminaret afholdes d. 25. august 2016.


Relaterede konferencer

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Ny udbudslov KURSUS

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Ungdomsboliger på et modent marked