Miljøstyrelsen og Københavns Kommune har i denne uge afvist flere klager- og en politisag rettet mod Fælledby. Sagerne er nu lukket med myndighedsafgørelser om, at Fælledby ikke har udført nogen aktiviteter i strid med lovgivning, tilladelser eller vilkår i forbindelse med det indledende arbejde på områdets byggefelt.

Fælledby satte i slutningen af februar gang i det indledende arbejde med etablering af områdets byggeplads samt etablering af nye levesteder for områdets beskyttede padder. En del af arbejdet bestod også i at sikre, at ynglende fugle, særligt lærker, ikke bygger reder og dermed bliver forstyrret under forårets og sommerens kommende aktiviteter på byggefeltet.

Arbejdet har medført en politianmeldelse og flere klager til Miljøstyrelsen med påstande om blandt andet ulovlig forstyrrelse af fugle og padder samt overtrædelse af både Jagtloven og den såkaldte VVM-tilladelse – det vil sige de naturhensyn, som Københavns Kommune har stillet som krav i forbindelse med gennemførelsen af byggeprojektet, skriver By & Havn.

Planlov og lokalplaner - nye ændringer og muligheder. Kurset afholdes den 4. november 2021.

Både Københavns Kommune og Miljøstyrelsen har nu afvist klagerne med begrundelse om, at ingen regler og love er overtrådt. Politiet har ligeledes valgt at afvise politianmeldelsen med henvisning til, at det er en sag, som Miljøstyrelsen skal vurdere, ikke politiet. Og denne anmeldelse er nu afvist.

- Vi har forståelse for, at der er delte meninger om opførelsen af Fælledby, og vi ser mest de fremførte klager og politianmeldelser, som et forsøg på at fremme en bestemt dagsorden. Vi har i planlægningen af Fælledby været meget grundige i arbejdet med at beskytte naturen bedst muligt, og det glæder os meget, at alle myndigheder nu også har vurderet, at vi gør det rigtige. Vi er i fuld gang med at etablere de afværgeforanstaltninger, som skal beskytte dyrelivet i området, og håber på, at afvisningen af disse anmeldelser vil være med til at vise, at vi gør alt for at tilgå dette område på den bedst mulige måde, udtaler direktør for Fælledby P/S Erling Thygesen.

Arbejdet på Fælledbys byggefelt er fortsat godt i gang, og det er forventningen, at cirka 2/3 af et 430 meter langt stendige er færdigetableret inden for de næste par uger.

Almene boliger: store projekter. Konferencen afholdes den 11. maj 2021.

Lokalplanen for Fælledby blev endeligt vedtaget den 4. februar 2021. Den muliggør 219.000 kvm boliger, skole, daginstitutioner, plejehjem, serviceerhverv og butikker på et 181.000 kvm stort areal, hvor 63.000 kvm skal friholdes til natur- og friarealer.

Fælledby kommer blandt andet til at rumme 2.000 boliger i op til 6 etager. Der stilles krav om 25 procent almene boliger. Boligselskaberne FSB, Bo-Vita, KAB og DFB/Domea.dk er udpeget til at stå for byggeriet af de godt 500 almene boliger i Fælledby.

PensionDanmark og By & Havn står bag udviklingen af Fælledby.


Relaterede konferencer

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Ny udbudslov KURSUS

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Ungdomsboliger på et modent marked

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Fremtidens betonbyggeri

Boligudvikling i Jylland