Pensionskasse har bygget de første 2 ud af 4 højhuse, men Planklagenævnet har nu kendt lokalplanen for bygningerne ugyldig.

PFA står bag projektet Fjordbrynet med 4 højhuse i 15 etagers højde med i alt 208 lejligheder ved Skamlingvejen i Kolding. De første 2 højhuse er allerede bygget, mens de sidste 2 højhuse efter planen skulle stå klar i slutningen af 2024. Ifølge JyskeVestkysten har Planklagenævnet dog kendt lokalplanen for byggeriet ugyldig.

Kolding Kommune vurderede, at lokalplanen ikke er omfattet af et lovkrav om at lave en egentlig miljøvurdering med henvisning til vejledningen Støj fra veje fra Miljøstyrelsen. Det er Planklagenævnet dog ikke enig i, hvilket overrasker Kolding Kommunes planchef Jan Krarup Laursen.

Jylland: Planlov og lokalplaner - nye ændringer og muligheder. Kurset afholdes den 17. november 2021.

- Men en afgørelse er en afgørelse, siger Jan Krarup Laursen til JyskeVestkysten.

Han forventer dog, at Kolding Kommune kan få et nyt plangrundlag for det 20.000 kvm store boligprojekt på plads. Det bliver enten i form af en helt ny lokalplan eller en dispensation til den forrige lokalplan for området, som nu er igen er gældende.

Kolding: Store projekter. Konferencen afholdes den 23. september 2021.

PFA købte i begyndelsen af 2019 projektet i en selskabshandel med Hoffmann Ejendomme. Ifølge PFA bliver 33 procent af de i alt 208 boliger ejerlejligheder, som dermed sælges fra, mens de øvrige 67 procent bliver lejeboliger. De fleste boliger bliver mellem 80 og 110 kvm store, mens der også etableres 12 penthouselejligheder med 4 værelser fordelt på mellem 120 og 180 kvm.

Fjordbrynet er tegnet af AART Architects med Rønslev og Cowi som ingeniører, og det bygges af Adsbøll Entreprise. KHS Arkitekter er bygherrerådgiver.


Relaterede konferencer

Ungdomsboliger på et modent marked

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Boligudvikling i København frem til 2030

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Boligudvikling i Jylland

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Stormflodssikring af by- og landområder