Kim Skotte fra KSE Ejendomme taler om udviklingen af bydelen Musicon i Roskilde på konferencen "Roskilde: investeringer i byudvikling for 25 milliarder kr.", som afholdes i Roskilde den 21. februar 2018.

Startskuddet er givet til udviklingen af Musicon med 7.500 kvm nybyggeri på Bifaldet. De 62 nye boliger i op til 6 etager vil blive bygget i 2 etaper og henvender sig til både studerende, børnefamilier, seniorer og singler, der ønsker at bo i Roskildes nye musikkvarter. Byggesummen anslåes til 110 millioner kr.

Målet er, at der skal bygges i alt 650 nye boliger på Musicon over de kommende 15 år. Musicon har med de nuværende ungdomsboliger og kreative familieboliger 225 boliger. Med det igangværende projekt vil det antal inden for få år være fordoblet, og bydelen vil på sigt komme til at huse over 1.000 nye beboere. Hvordan kommer de 62 nye boliger til at indgå i kvarterets image? Hvordan kommer byggeriet til at se ud, og hvilke planer er der for yderligere udvikling af området?

NB! Roskilde: investeringer i byudvikling for 25 milliarder kr. Konferencen afholdes d. 21. februar 2018.

Roskilde har 87.000 indbyggere og vokser i disse år med 1000 nye borgere om året. Som en af de mest populære kommuner at flytte til, vil det betyde 10.000 nye indbyggere i 2028.

Væksten i nettotilflytning til kommunen har 2007-2019 været på 14 procent. Alene væksten i indbyggertallet vil betyde 250.000 kvm nyt boligbyggeri fordelt på 5000 nye boliger indenfor det næste årti. Roskilde er en af de mest attraktive byer på Sjælland, når det gælder tilflytning og nyt erhverv, fordi den både er en lokal by og tæt på København med velbetalte jobs. Roskilde er på landsplan den 3. mest efterspurgte by at slå sig ned i for virksomhederne. 


Relaterede konferencer

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Ny udbudslov KURSUS

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Servitutter og lokalplaner KURSUS

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Ungdomsboliger på et modent marked

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens