Ved årsskiftet udbød Kolding Kommune og Region Syddanmark en totalentreprisekonkurrence for ombygningen og renoveringen af Låsbyhøj. Det vindende projekt formår at fremme sammenhængen mellem de forskellige tilbud og skaber dermed en flot helhed i det nye mentale sundhedscenter.

Med KG Hansen & Sønner som totalentreprenør, GPP Arkitekter som arkitekt og Niras som ingeniør er Kolding Kommune og Region Syddanmark nu klar til at gå til næste step i den store renovering og ombygning af Låsbyhøj. Det nye center markerer en banebrydende løsning, når Kolding Kommune som de første i landet samler regionens lokalpsykiatri og kommunens socialpsykiatri, misbrugscentret og en række andre tilbud til udsatte borgere under ét tag.

- Vi ser frem til det nye fællesskab omkring regionale og kommunale funktioner, med mærkbar synergi og merværdi for borgere. Her skabes fine muligheder for medarbejderne for udvikling af såvel egne særkender som fælles kompetencer,” siger Lis Ravn Ebbesen, social- og sundhedsudvalgsformand ved Kolding Kommune.'

Formålet med sammenlægningen er at give de bedst mulige tilbud til kommunens og regionens indbyggere, og samtidigt give mulighed for stor sparring og synergi mellem de ansatte. Det muliggøres med én indgang og lettere adgang for borgerne til de forskellige tilbud.

I dag er tilbuddene geografisk spredt, og man formår derfor ikke at udnytte hinandens kompetencer og ressourcer optimalt, ligesom borgerne tvinges til at skifte mellem forskellige lokationer for at få behandling.

- Netop borgere med en sindslidelse kan i en kortere eller længere periode af deres liv have brug for fælles involvering og indsats fra såvel region som kommune. Involveringen må gerne være kendetegnet ved, at være smidig og ikke-bureakratisk. Dette samspil vil Låsbyhøj efter endt renovering være en smuk ramme for,” siger Thies Mathiasen, formand for Psykiatri- og Socialudvalget ved Region Syddanmark.

Ved beslutningen af den store sammenlægning stod det imidlertid også klart, at en større ombygning af den gamle bygning Låsbyhøj var nødvendig, og derfor udbød man en totalentreprisekonkurrence i starten af året. Der vil nu blive foretaget afklarende forhandlinger med det vindende team med henblik på at indgå en aftale inden sommeren.

Det store projekt løber i alt op i 37,6 millioner kr., hvoraf AP Møller Fonden bidrager med 10 millioner kr., mens Kolding Kommune og Region Syddanmark finansierer de resterende 27,6 millioner kr.


Relaterede konferencer

Stormflodssikring af by- og landområder

Ungdomsboliger på et modent marked

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Boligudvikling i København frem til 2030

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS