Den nye virksomhed med de erfarne folk har allerede 2 projekter på hånden, der skal videresælges til eksterne investorer. Et projekt i Aalborg og et projekt i Horsens.

Phelix er en helt ny virksomhed, men folkene bag har et tykt og godt lag investeringsjord under neglene. Jesper Larsen og Hasse Larsen fra Property Partners og direktør Carsten Lykke har nemlig alle over 20 års erfaring med udbud, salg og administration af investeringsprojekter.

- Og flere kommer til i løbet af de næste år. Men ikke for mange, fremhæver direktør Carsten Lykke

- Vi har valgt en særlig måde at drive investeringsvirksomhed på. Alle hos os har været i branchen i over 20 år, så Phelix A/S er bygget på vores dybe kendskab og store erfaring. Vi tror ikke på kæmpestore, urealistiske armbevægelser, men til gengæld kan folk investere hos os med ro i maven, siger han.

Phelix har derfor ikke et mål om at udbyde mange projekter hvert år. Og det er med fuldt overlæg. For fokus er på at finde de helt rigtige projekter til de helt rigtige investorer.

- Phelix A/S henvender sig kort sagt ikke til investoren, der søger det lynhurtige afkast og den høje risiko. Nej, Phelix A/S er til for investoren, der vil have et stabilt og fornuftigt sted at placere sine penge – et sted der virkelig holder i længden, og giver et godt afkast, siger Carsten Lykke.

I tæt og tillidsfuld kontakt med investorerne
- Vi har valgt at holde fast i en lille organisation med stor erfaring inden for investeringsområdet, forklarer Carsten Lykke.

Selskabet ejes af Jesper Larsen, Hasse Larsen og Carsten Lykke. Alle 3 har mere end 20 års erfaring med ejendomsinvestering, og sidstnævnte vil som direktør stå for den daglige drift.

NB! Finansiering af ejendom. Kurset afholdes d. 6. juni 2019.

- Hos Phelix A/S har investorerne altid én fast kontaktperson tilknyttet i alle faser af deres investering. Og så har vi altid tid til at mødes, mens vi stille og roligt gennemgår den planlagte investering grundigt, fremhæver Carsten Lykke.

Projekterne er især boligejendomme – både bestående ejendomme og nybyggede.

- Det er vores første projekt i Horsens også et eksempel på, siger Carsten Lykke og henviser til Ejendomsselskabet Horsnæs A/S, der består af 21 eksisterende lejligheder og 12 nybyggede.

Ejendommene kan også være en kombination af eksempelvis en dagligvarebutik i stuetagen med boliger i etagerne over.

Holdet bag Phelix
Carsten Lykke har mere end 20 års erfaring med strategiske forhandlinger om køb og salg af ejendomme, herunder alle aspekter ved et udbud af et investeringsprojekt og den efterfølgende administration. Carsten Lykkes erfaring bygger blandt andet på medejerskab af Crescendo, ligesom Carsten Lykke har været ansat som administrerende direktør i Difko.

Jesper Larsen har mange års erfaring i projektidentificering, projektudvikling, udbud og administration. Han har blandt andet været direktør hos Difko i 15 år, inden han i 2005 etablerede et samarbejde med Hasse Larsen i regi af Property Partners. Jesper er derudover direktør i Holstebro Udvikling og  har en række bestyrelsesposter, herunder i Bodahl Møbler, Lokalebasen.dk og Nupark Innovation.

Hasse Larsen er bestyrelsesformand i og medlem af en række ejendomsselskaber og ejendomsprojekter. Han har mange års erhvervserfaring som selvstændig statsaut. revisor, blandt andet tidligere som medejer af revisionsfirmaet Wulff & Kjærsgaard. Hasse er medejer af en række virksomheder.




Relaterede konferencer

Ny udbudslov KURSUS

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Den nye Planlov KURSUS

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Plejeboliger for 25 milliarder kr.