Efter mange års politik med "lad falde hvad ikke kan (mod)stå" havet kom der nye regler den 1. februar 2018 med en ændring af planloven for dels ”forebyggelse af skader ved oversvømmelse eller erosion” og dels ”etablering af kystbeskyttelsesanlæg uden tilvejebringelse af lokalplan”. 

Og i maj 2020 blev der sat stop for tilfældige, krakilske borgeres muligheder for at stoppe kystbeskyttelsesprojekter, som de ikke selv var berørt af.

Den nye vejledning fra Erhvervsstyrelsen skal gøre det lettere at overskue hvordan de berørte kystområder griber kystbeskyttelsen an. I vejledningen er angivet 7 forskellige eksempler på problemstillinger, herunder akutte problemer, og tilstødende områder:

Lokalplanpligt

Nedenstående er en beskrivelse af 3 situationer, hvor etablering af et kystbeskyttelsesanlæg udløser lokalplanpligt.

Situation nr. 1:
En åben og ubeskyttet kyststrækning, hvor området er omfattet af en eksisterende lokalplan. I en af formålsparagrafferne står der, at der ikke må ske terrænreguleringer. Da området oftere og oftere rammes af oversvømmelser, er der enighed om, at der skal etableres et dige langs kysten.

For at kunne etablere dette kystbeskyttelsesanlæg kræver det en ny lokalplan. 

Situation nr 2:
En åben og ubeskyttet kyststrækning, hvor området er omfattet af en lokalplan. I en af formålsparagrafferne står der, hvordan fællesarealet foran beboelsen må anvendes. Da kysten i stigende grad eroderer, skal der etableres et kystbeskyttelsesanlæg. Det besluttes, at det skal være et hårdt anlæg i form af en skråningsbeskyttelse, da det vil kunne standse  kystskræntens tilbagerykning. I forbindelse med etablering af anlægget planlægges etablering af en cykelsti igennem fællesarealet.

Da etablering af cykelstien strider mod lokalplanens formålsparagraf, udløser det en ny lokalplan.

Situation nr. 3:
En åben og ubeskyttet kyststrækning, hvor området er omfattet af en lokalplan. I en af formålsparagrafferne står der, at kystskrænten foran området skal kunne udvikle sig naturligt. Da kysten i stigende grad eroderer skal der etableres et kystbeskyttelsesanlæg.

Det besluttes, at det skal være et hårdt anlæg i form af en skråningsbeskyttelse.

I gang med det samme

Nedenstående er en beskrivelse af 3 situationer, hvor etablering af et kystbeskyttelsesanlæg IKKE udløser lokalplanpligt.

Situation nr. 4:
En åben og ubeskyttet kyststrækning, hvor området er omfattet af en lokalplan. I en af formålsparagrafferne står der, at der ikke må ske terrænreguleringer.

Da kysten i stigende grad eroderer skal der etableres et kystbeskyttelsesanlæg. Det besluttes, at erosionen skal stoppes, og at det skal ske ved sandfodring.

Da etablering af kystbeskyttelsesanlægget udelukkende foregår på havet, strider den ikke mod lokalplanens formålsparagraf og udløser ikke en ny lokalplan eller en dispensation fra den eksisterende lokalplan.

Situation nr 5:
Langs en kyst er der etableret en højvandsmur for at beskytte det bagvedliggende villakvarter mod oversvømmelse. Området er omfattet af en lokalplan.

I en af formålsparagrafferne står der, at området beskyttes mod oversvømmelse af en højvandsmur.

Da området oftere og oftere rammes af oversvømmelser, er der enighed om, at man skal fremtidssikre højvandsmuren, som derfor skal forhøjes yderligere.

Dette strider ikke mod formålsparagraffen i lokalplanen og kræver derfor ikke en dispensation fra lokalplanen eller en ny lokalplan.

Situation nr. 6:
En åben og ubeskyttet kyststrækning, hvor området er omfattet af en lokalplan. I en af formålsparagrafferne står der, hvordan fællesarealet foran beboelsen må anvendes. Da kysten i stigende grad eroderer, skal der etableres et kystbeskyttelsesanlæg.

Det besluttes, at det skal være et hårdt anlæg i form af en skråningsbeskyttelse. Etablering af skråningsbeskyttelse vil standse kystskræntens tilbagerykning. Da skræntens tilbagerykning standes og derved sikrer fællesarealets fortsatte anvendelse efter formålsparagraffen, kræves der derfor ikke en dispensation fra lokalplanen eller en ny lokalplan.

Panik

Nedenstående er en beskrivelse af en situation, hvor der er tale om særlige omstændigheder, så kommunalbestyrelsen har mulighed for at fravige lokalplanpligten.

Situation nr. 7:
Et større boligområde beliggende langs en kyststrækning er af flere omgange blevet ramt af stormflod, og området er blevet oversvømmet indenfor et kortere tidsinterval. Beredskab er ikke tilstrækkelig til at løse opgaven permanent.

Der er et stort ønske blandt borgerne og kommunen om at få sikret området mod stormflod, inden efterårets storme hærger. De ’særlige omstændigheder’ gør, at kommunen
beslutter, at der skal etableres et kystbeskyttelsesanlæg hurtigst muligt.

Etablering af et kystbeskyttelsesanlæg udløser en lokalplan for området. Kommunalbestyrelsen vurderer, at de forventede skader af en stormflod kan få store økonomiske konsekvenser,
og at man ikke kan afvente gennemførelsen af en lokalplan. Desuden vurderes det, at de store økonimiske tab kan få en ’væsentlig negativ’ betydning for beboerne i boligområdet.

Tilstødende områder

Det er i en lokalplan ikke muligt at planlægge for forhold herunder afværgeforanstaltninger, som ligger uden for lokalplanens geografiske område. Planloven kan heller ikke direkte regulere afløbsmæssige forhold for overfladevand, men det er muligt i en lokalplan at regulere befæstningsgraden, grønne område og lign., som kan reducere behovet for at aflede overfladevand.

Planloven stiller imidlertid krav om, at kommuner i kommuneplanen skal udpege arealer, der er truet af oversvømmelse og erosion. Oplandsarealer til en lokalplan kan derfor i princippet godt udpeges som oversvømmelses- og erosionstruet, forudsat arealerne ligger inden for kommunegrænsen. Men denne udpegning giver ikke umiddelbart mulighed for at stille krav om afværgeforanstaltninger i oplandet til en lokalplan.

Stop af klager over kystbeskyttelse

For at sikre, at projekter ikke trækkes i unødig langdrag, er reglerne om klageadgang ændret. Reglerne trådte i kraft den 22. maj 2020.

Det er miljøministeren, der har mulighed for at afskære klageadgangen i forhold til en tilladelse efter kystbeskyttelsesloven, habitatbekendtgørelsen og miljøvurderingsloven, mens erhvervsministeren kan afskære klageadgangen i forhold til lokal- og kommuneplan samt landzonetilladelser samt en eventuel beslutning om ikke at udarbejde en lokalplan.

Ved afgørelser om miljøvurderinger af planer eller ved screening af disse kan afgørelserne ikke påklages.

Det er udelukkende de berørte kommuner, som kan ansøge de 2 ministre om, at klageadgangen afskæres.