Christian Hanak træder ind i Juul | Frost Arkitekters partnerkreds og får ansvar for at styrke tegnestuens udvikling og strategi.

Med en bred profil, der kompletterer Juul | Frost Arkitekters tværfaglige DNA, kommer Christian Hanak til at konsolidere arkitektvirksomhedens solide forretningsfundament både nationalt og internationalt.

- Juul | Frost Arkitekter er kendetegnet ved en høj integritet og en stærk faglig profil på den skandinaviske arkitekturscene. Virksomheden tager afsæt i egen forskning som bruges direkte i rådgivningen, til glæde for bygherrer og brugere. Det er en virksomhed med noget på hjerte, som ikke er bange for at blande sig i aktuelle, faglige og samfundsmæssige debatter. Jeg glæder mig til at blive en del af det dygtige hold og bidrage til at videreudvikle rådgivningen og tegnestuen med respekt for dens kultur og praksis, siger Christian Hanak.

Partnergruppen består i forvejen af grundlæggere Helle Juul og Flemming Frost samt Søren Askehave. Juul | Frost Arkitekter har en sammensat kompetence hvor arkitekter, landskabsarkitekter, bygningskonstruktører og akademiske medarbejdere udfordrer hinanden på kryds og tværs.

NB! Hillerød: De store projekter. Konferencen afholdes d. 12. december 2018.

- Da vi skabte tegnestuen for godt 30 år siden, var sigtekornet rettet mod det danske marked; bygherrer, kommuner og offentlige virksomheder. I dag er paletten og kundekredsen betydeligt bredere. Vi arbejder i hele Norden, og den rådgivning vi tilbyder er i dag en langt mere kompleks opgave med et øget behov for kreativitet og nytænkning. Derfor ser vi frem til at opruste vores team med Christians tanker og kompetencer, siger Flemming Frost.

Christian Hanaks karriere dækker en stor spændvidde. Han er uddannet arkitekt fra København i 1993 og kommer fra en stilling som tegnestueleder hos Arkitema Architects og tidligere Christensen & Co. Arkitekter. Han har mange års erfaring som programchef for formidling og debat i Dansk Arkitektur Center og som arkitekt hos Arkitektfirmaet C. F. Møller.

- Med Christian Hanak bliver vores tværfaglige tilgang styrket, og vores erfaring er netop, at når vi tænker på tværs af tegnestuens kompetencer, opstår de bedste resultater. Det tager længere tid og kræver refleksion, men så kan det også aflæses direkte som positiv effekt for vores bygherrer og brugere, siger Helle Juul.

Tegnestuen beskæftiger i dag 33 medarbejdere, som alle arbejder på tværs af organiseringen omkring 3 udviklingsafdelinger; By + Rum + Landskab, Bygning + Bebyggelse og Forskning + Udvikling.


Relaterede konferencer

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Ungdomsboliger på et modent marked

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Boligudvikling i København frem til 2030

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Boligudvikling i Jylland

Plejeboliger for 25 milliarder kr.