Jurist, forfatter og underviser, overtager roret som leder af EjendomDanmarks Jyllandskontor fra Elsebeth Due Kjeldsen, der har valgt at trække sig tilbage efter at have varetaget posten i 22 år.

Mogens Dürr bliver en del af EjendomDanmarks juridiske hold, men fokus kommer til at ligge øst for Valby Bakke, når han skal varetage medlemmernes interesser. Han overtager roret som leder af EjendomDanmarks Jyllandskontor fra Elsebeth Due Kjeldsen.

- Som leder af kontoret i Jylland bliver en af mine vigtigste opgave at sikre, at medlemmerne på de kanter bliver hørt, og at deres udfordringer bliver behandlet og kommer med i både den politiske og samfundsmæssige debat, siger han.

Jylland: FINANSIERING af ejendomsprojekter. Kurset afholdes den 10. november 2021.

Lena Hartmann, juridisk direktør i EjendomDanmark, glæder sig over at få Mogens Dürr med om bord.

- Mogens har tidligere været en stor kapacitet for EjendomDanmark gennem mange års ansættelse, og han kender organisationen og medlemmerne. Jeg er sikker på, at han med sin store viden og brancheerfaring bliver et stort aktiv for vores medlemmer, siger hun.

Jylland: Generationsskifte af ejendom. Kurset afholdes den 23. februar 2022.

Mogens Dürr overtager stafetten 1. november 2021, og det er med ønsket om at løfte opgaven med samme engagement og professionalisme, som den Elsebeth Due Kjeldsen har lagt for dagen.

- Der har altid været stor respekt om Elsebeth både som leder i det jyske og som lægdommer, hvor hun virkelig har gjort en stor indsats. Elsebeth har et imponerende stort netværk, og hun har bidraget med sin store faglighed. Jeg ønsker hende alt godt fremover, og vil gøre mit til at gøre hende kunsten efter, siger han.

Jylland: De nye brandkrav 2020, brandcertificering - planlægning og løsninger. Kurset afholdes den 3. marts 2022.

Mogens Dürr tiltræder også selv posten med en stor faglig ballast. Han har blandt andet arbejdet som juridisk konsulent i EjendomDanmark i 13 år. Efter kort tid i en landbrugsorganisation, trådte han ind i Deas som advokat i 2011 på kontoret i Aarhus.

Mogens Dürr er desuden medforfatter på bogen Boliglejemål, der er en af de mest omfattende, praktisk orienterede bøger om privat boligudlejning på markedet. Og så er han jævnligt underviser på de kurser, EjendomDanmark udbyder til sine medlemmer. Derudover er han lægdommer i Odense og har stor erfaring med huslejenævnssager i både København, Aalborg og Aarhus og i huslejenævn i de øvrige kommuner i Jylland og på Fyn.


Relaterede konferencer

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Den nye Planlov KURSUS

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Ny udbudslov KURSUS