Jönsson har netop indgået aftale med selskabet for Billige Boliger om opførelse af helt særlige boliger på Søndre Havn i Køge, der er en vigtig del af Køges byudvikling.    

Jönsson opfører boligprojektet til 85 millioner kr. i totalentreprise. Projektet indeholder 45 individuelle boliger i en ny boform, hvor fællesskab mellem beboerne er omdrejningspunktet. Boligerne ligger i størrelsen fra 85-150 kvm, og byggeriet inkluderer fælleshus, værksteder, væresteder, terrasser og haver, hvor man kan mødes med hinanden. I alt rummer byggeriet 5.200 kvm samt en parkeringskælder på 1.800 kvm.

Slutbrugerne er foreningen ”Fællesbyg Køge Kyst”, der repræsenterer p.t. 30 familier, der er gået sammen om projektet. Deres vision er at få et byggeri, der lægger op til fællesskab i hverdagen med tekniske løsninger, der er økonomisk forsvarlige og velafprøvede. Men også en byggeproces hvor medbestemmelse og brugerinddragelse er afgørende.

NB! Energioptimering og vedvarende energi i byggeprojekter. Kurset afholdes d. 1. oktober 2019.

- Jeg kan bekræfte, at vi netop har skrevet kontrakt på opførsel af boliger på Køge Kyst. Vi er i tæt samarbejde med projektets interessenter om at opføre et byggeri, der imødegår beboernes vision om boliger, der er funderet på fællesskab. Slutbrugernes organisering som forening stiller særlige krav til projektstyringen, hvor kommunikation og dialog med projektets mange interessenter er afgørende. Det er vi godt rustet til. Det er faktisk det, i kombination med byggeriets arkitektur og den særlige boform, der gør det til en rigtig spændende opgave, siger Thomas Normann, direktør i Jönsson.

Jönsson opfører byggeriet i samarbejde med MOE som er ingeniør på projektet, Tegnestuen Vandkunsten og Claus Nielsen A/S ved Flemming Hagen, der er bygherrerådgiver. Boligerne med fællesskab i centrum udbydes som projektsalg og appellerer til købere i alle aldersgrupper, der ønsker mulighed for mere fællesskab i dagligdagen.

De første beboere forventes at flytte ind i 1. kvartal 2021.


Relaterede konferencer

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Ny udbudslov KURSUS

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Fremtidens betonbyggeri