Jeudan havde fremgang i 3. kvartal 2019 målt på driften af selskabets ejendomme, mens værdireguleringer sendte bundlinjen i minus.

Jeudans resultatet før kurs- og værdireguleringer steg i 3. kvartal 2019 til 191 milioner kr. fra 167 millioner kr. Omsætningen steg til 413 millioner kr. fra 398 millioner kr., og resultatet før finansielle poster blev forbedret til 218 millioner kr. fra 212 millioner kr.

- Vi aflægger i dag et regnskab for de første 3 kvartaler med et tilfredsstillende resultatet. Vores resultat før kurs- og værdireguleringer stiger med 9 procent i en periode med et konkurrencepræget udlejningsmarked. Det underbygger vores forventninger om en fortsat positiv udvikling i EBVAT i 2020, siger administrerende direktør Per Hallgren ifølge regnskabet.

På bundlinjen rapporterer Jeudan dog et underskud på 222 millioner kr., hvilket skyldes, at faldende renter har ført til en negativ regulering af Jeudans gældsforpligtelser på 476 millioner kr. i 3. kvartal.

For hele 2019 fastholder Jeudan forventningerne om et resultat før kurs- og værdireguleringer - men efter finansielle omkostninger (EBVAT) - i niveauet 720-750 millioner kr.

Der ventes også fortsat en omsætning på niveau med sidste år, hvor den endte på knap 1,6 milliarder kr. I de første 3 kvartaler af 2019 har Jeudan omsat for 1,19 milliarder kr. mod 1,2 milliarder kr. i de første 3 kvartaler af 2018.

NB! Due Diligence - risikovurdering ved køb og salg af ejendom. Kurset afholdes d. 3. marts 2020.

- Vi konstaterer fortsat et solidt udlejningsmarked med en pæn tilgang af nye kunder. Vi fornemmer dog tiltagende ønsker til kvalitet i indretning og stand, og forventninger til fleksibilitet i vilkår. Denne udvikling forventer vi vil styrke Jeudans markedsposition. På investeringsmarkedet overstiger en høj efterspørgsel fortsat udbuddet. I det lys ser vi med tilfredshed på vores gennemførte ejendomsinvesteringer for 0,7 milliarder kr. i det centrale København i år. Herudover foretager vi betydelige årlige investeringer i vores eksisterende ejendomsmasse og i byrum i København for at medvirke til udviklingen af den by, hvor vores investeringer er koncentreret, siger Per Hallgren i regnskabet.

Jeudan har i 2019 købt 5 ejendomme på Amaliegade 15, Amaliegade 16, Amaliegade 45/Esplanaden 46, Gothersgade 103 og Nørre Voldgade 94-96 og parkeringsanlægget Christiansbro Parkering i København K samt ejendommen Rygaards Allé 131 på Østerbro for i alt 716 millioner kr.

Desuden har selskabet i i 2019 indgået aftale om salg af en kontorejendom på Valhøjs Allé 158, Rødovre, en erhvervsejerlejlighed på Frederiksborgvej 10, København NV, 2 erhvervsejerlejligheder på Bibliotekvej 53A-55A, Hvidovre, en grund på Herstedøstervej 15, Glostrup, ligesom salget af Amager Boulevard 115 er blevet endeligt effektueret ved et salg af et datterselskabe. Samlede salgssummer andrager 373 millioner kr.

Ifølge regnskabet har Jeudans portefølje af investeringsejendomme en værdi af 25,7 milliarder kr.


Relaterede konferencer

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Fremtidens betonbyggeri

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning