Selfinvest, der er ejet af Torben Østergaard-Nielsen og familie, har købt Odins Brygge. Et byudviklingsprojekt på over 14.000 kvm med attraktive udsigtsboliger, p-hus, butikslokaler, restauratør samt 2 dagligvarebutikker, som samlet udgør en del af den kommende byudvikling ved Odense Havn.

Den nye ejer af Odins Brygge, Selfinvest, er en privatejet dansk virksomhed, som blandt andet også ejer United Shipping & Trading Company, USTC, som er repræsenteret i mere end 30 lande via koncernens aktiviteter inden for olie & energi, shipping & logistik, rederi, risk management og IT.

”Vi er utrolig stolte af at kunne sælge Odins Brygge til en så seriøs og solid investor som Selfinvest. Salget har været præget af høj professionalisme, hvor alle parter har kunnet se mulighederne i Odense Havn som en levende bydel” udtaler adm. dir. Morten Lykke fra Innovater.

Odins Brygge har en attraktiv placering lige ud til havnebadet i inderhavnen ved krydset Toldbodgade og Havnegade. Projektet består af syv arkitekttegnede etageejendomme i varierende højder og med forskellig farvede teglsten, som skaber en flot afveksling i facaderne. Bygningerne rummer 82 lejligheder i størrelsesordenen 1-3-værelses med restaurant og butikslokaler i stueetagerne.

Derudover flytter både Aldi og Rema 1000 ind i en nyopført naboejendom som de første dagligvarebutikker i området, og der kommer et nyt større p-hus med plads til over 300 biler. Bag projektet står Årstiderne Arkitekter, som er en del af Sweco Danmark. Allerede nu kan der meldes 80 procent udlejet for boligerne, hvor de første beboere flytter ind allerede 1. september 2021.

Ifølge Selfinvest har de valgt at investere i Odins Brygge, da området omkring Odense Havn indeholder stor kvalitet og passer ind i selskabets øgede fokus på investering i fast ejendom.

”Vi har med afsæt i en opdateret strategi store ambitioner inden for blandt andet ejendomme. Og da vi har en forventning om at området omkring havnen fortsætter sin positive udvikling, passer denne ejendom perfekt ind i vores plan om at vækste vores samlede portefølje af investeringsejendomme”, udtaler Mikkel Hammershøj, CEO fra Selfinvest

”Med salget af Odins Brygge fuldender vi hos Innovater en helt utrolig spændende sommermåned, hvor vi med salget af både Næstved Retail Park til NRP, Store Torv i Tingbjerg solgt til NREP og nu projektet i Odense har solgt projekter for over 1 mia. kr. Et dejligt tal at gå på sommerferie på” tilføjer Morten Lykke begejstret.

Odins Brygge afleveres og overtages af Selfinvest til september 2021.


Relaterede konferencer

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Ny udbudslov KURSUS

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Den nye Planlov KURSUS

Ungdomsboliger på et modent marked

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Plejeboliger for 25 milliarder kr.