Der er stor forskel på, hvor hurtigt boliger bliver solgt i Danmark. Mens ejerboliger i visse kommuner i gennemsnit kan være over et år om at blive solgt, bliver de i de mest populære byer solgt på under 60 dage.

Selvom vi bor i et lille land med kun 5,8 millioner indbyggere og få timers transport mellem landsdelene, er der blandt landets 98 kommuner store lokale forskelle på, hvor lang tid der i gennemsnit går, fra at en ejerboliger bliver sat til salg, til at en køber melder sig.

Mens liggetiden kan overstige 500 dage i enkelte af landets yderkommuner, kan boliger sælges på helt ned til 57 dage i gennemsnit i kommuner nær København. Det viser tal fra Boliga, der i en opgørelse samler betegnelsen ejerboliger som et tværsnit af handler med villaer, rækkehuse, ejerlejligheder, villalejligheder, fritidshuse og landejendomme.

De 10 danske kommuner med den korteste gennemsnitlige liggetid ligger alle i nærheden af hovedstaden, og her sælges ejerboliger i gennemsnit på mellem 57 og 81 dage.

Køge: De store projekter. Konferencen afholdes den 24. august 2021.

Den korteste gennemsnitlige liggetid i landet findes i Frederiksberg Kommune. Her sælges ejerboliger i gennemsnit på 57 dage. Bevæger vi os nord for København, sælges ejerboligerne i Gentofte i gennemsnit på 77 dage og i Lyngby-Taarbæk på 80 dage.

Ifølge presseansvarlig i Estate, Alexander Falck Winther, bekræfter de markante forskelle i liggetider billedet af et meget forskelligartet boligmarked.

- Det er forventeligt, at der er store forskelle i liggetider, alt efter om vi kigger til Rødovre, Randers eller Ringkøbing. I områder med stor befolkningstæthed vil liggetiden alt andet lige være kortere, da volumen af købere og sælgere i markedet generelt er større her, siger han.

Årtier med urbanisering har før til, at stadig flere danskere har søgt mod storbyerne. Dog tyder de senere års flyttemønstre på, at interessen for landets yderkommuner kan være på vej op med fornyet tempo – man kan tale om en såkaldt ”modurbanisering”.

- Flere analyser og rapporter peger i retning af en fornyet interesse for et liv, der leves uden for storbyerne. Det kan meget vel ses som en modreaktion på det stressende storbyliv, siger Alexander Falck Winther.

Hillerød: De store projekter. Konferencen afholdes den 5. oktober 2021.

Desuden kan de seneste års politiske beslutninger om at rykke tusindvis af statslige arbejdspladser ud i landets kommuner medføre, at livet uden for storbyerne – ud fra et karrieremæssigt synspunkt – kan være mere attraktivt nu, påpeger han.

Derfor kan statistikkerne meget vel ændre sig fremover.

- Vi kan meget vel se en udvikling henover de kommende år, hvor forskellen på liggetider mellem land og by mindskes, siger Alexander Falck Winther.

Top 10: Danske kommuner med kortest liggetid

 


Relaterede konferencer

Ungdomsboliger på et modent marked

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Stormflodssikring af by- og landområder

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Køge: det store byggeboom frem til 2032

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Ny udbudslov KURSUS

Den nye Planlov KURSUS