Siden 2014 er hussalget steget 50 procent i årets første 8 måneder. Alene i august i år blev der solgt 4.232 villaer og rækkehuse, hvilket er rekord i dette årti. Det viser nye handelstal fra Boligsiden.dk.

Optimismen og købelysten på boligmarkedet har sat sig i danskerne. Det ses i antallet af hushandler i august, der nåede 4.232 salg. Det overhaler dermed salget sidste år med 13 procent og er samtidig det højeste antal for en august måned siden 2010. Det viser Boligsiden.dk’s tal for handelsaktiviteten for august 2017.

Ser man på det samlede salg i perioden fra januar til august, befinder vi os yderligere på det højeste niveau siden finanskrisen. Indtil videre er der i år solgt 31.821 huse. Det er mere end, hvad der blev handlet i hele 2011, 2012 og 2013.

NB! Omdannelse af erhverv til bolig. Afholdes d. 26. september 2017.

- Alene siden 2013 er salget af villaer og rækkehuse steget med eksplosive 50 procent. Og selvom vi efter et massivt løft i handlen i både 2015 og 2016 kunne konstatere, at krisestemningen helt og aldeles havde lagt sig, fortsætter salget med at overgå sig selv i år. Årsagen er den fortsatte lave rente, hvilket øger muligheden for at købe, selvom de stigende priser har nået et ganske højt niveau. Samtidig kan en forventning om, at den udvikling fortsætter sætte yderligere skub i købsprocessen, så folk, der har været afventende gennem den mere usikre tid, nu slår til hurtigere, siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk.

I 4 ud af landets 5 regioner ligger stigningen i salget fra august 2016 til august i år på 11-13 procent. Kun Region Syddanmark skiller sig ud med en stigning på 20 procent. Det øgede hussalg er særligt drevet af kommunerne Billund, Sønderborg, Kolding og Assens, hvor der er tale om et løft i handlen på mellem 67-80 procent.

NB! Jylland: Moms og skat for byg og ejendom - nye regler og afgørelser. Afholdes d. 28. september 2017.

- Der er et stort udbud i Region Syddanmark. I august gjaldt det mere end 1/4 af det samlede antal af huse til salg i hele landet, og med det generelle løft i købelysten kan det brede boligudbud blive en fordel, da det øger sandsynligheden for, at køberne finder lige præcis den bolig, der passer til deres behov, siger Birgit Daetz.

Også Holstebro markerer sig på landkortet. I august blev der solgt dobbelt så mange huse, som i samme måned sidste år. Og på Sjælland fortsætter den positive udvikling i Lejre Kommune, hvor stigningen siden 2016 lyder på 67 procent.

NB! Middelfart - udvikling og investeringer for 5 milliarder 2017-2027. Afholdes d. 5. oktober 2017.

Der blev solgt 1.770 ejerlejligheder i august 2017. Det samlede salg for hele året udgør 13.786 styks, hvilket er det højeste antal for årets første 8 måneder i indeværende årti. Sammenlignet med 2011 lyder stigningen på 129 procent.

Antallet af handlede sommerhuse i august er med 971 salg i den forgangne måned både det højeste for en august måned siden finanskrisen, og det samme gælder det totale antal fra januar til august. Alene siden 2011 er der solgt 128 procent flere sommerhuse i årets første 8 måneder. I faktiske antal drejer det sig om henholdsvis 2.780 og 6.350 styks.

Handelsaktiviteten for villa/rækkehuse – august 2017:

År

Solgte huse i august

Solgte huse fra januar-august

Stigning i salget fra januar-august med udgangspunkt i 2017

2011

2.182

18.293

74 procent

2012

2.522

19.532

63 procent

2013

2.833

21.216

50 procent

2014

2.979

22.800

40 v

2015

3.505

29.068

9 procent

2016

3.733

28.663

11 procent

2017

4.232

31.821

 –

 


Relaterede konferencer

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS