I maj måned ramte huspriserne et niveau, der på landsplan ikke tidligere er set højere i indeværende årti. Regionalt topper priserne i 4 ud af 5 regioner, viser nye tal fra Boligsiden.

Med en gennemsnitlig kvm-pris på 14.184 kr. slog huspriserne i maj måned den nuværende rekord for årtiet. Det viser dugfriske tal fra Boligsidens Markedsindeks.

- Hussalget går over al forventning, og med den store efterspørgsel er det naturligt, at priserne får et løft. I sidste måned kunne vi meddele, at priserne tangerede rekord, og der skulle åbenbart ikke mere end en måned til, før vi kunne toppe det niveau, siger Birgit Daetz, der er boligøkonom og kommunikationsdirektør hos Boligsiden.

Henover den seneste måned er huspriserne på landsplan steget 1 procent, mens de ligger 2,5 procent højere end i maj 2018. Regionalt er der grønne tal over hele linjen med de største årlige stigninger i Region Sjælland. Her lyder ændringen på 3,4 procent.

Rekordhøje priser i 4 ud af 5 regioner
De rekordhøje priser er bredt forankret i boligmarkedet, idet prisniveauet topper i 4 ud af 5 regioner. Det er gode nyheder – ikke kun for boligejerne, men også for markedet generelt.

NB! De nye finansieringsløsninger for ejendom. Kurset afholdes d. 6. juni 2019.

- Prisrekorden er interessant, fordi den tager udgangspunkt i et prisløft mange forskellige steder i landet. Vi har tidligere set et boligmarked, hvor hovedstaden stak af fra de øvrige regioner, og selvom priserne stadig er højest i og omkring København, er der kommet en anden balance i udviklingen, fordi købelysten har sat skub i provinsen, siger Birgit Daetz.

- Det er dog fortsat en del dyrere at købe hus i og omkring de større byer, så der vil uden tvivl sidde nogle husejere rundt om i landet, der ikke kan se sig selv i den her snak om rekordhøje priser. Men prisstigninger på boligmarkedet har det med at sprede sig som ringe i vandet, fordi et højt prisniveau tvinger køberne til at lede efter alternativer i oplandet. Det betyder, at der nogle steder kan være et løft i vente, uddyber hun.

Prisstigningerne ses i en periode, hvor også salgstiden på huse er nedadgående. På landsplan gælder det 12 procent det seneste år. Det betyder, at det nu tager 157 dage at sælge mod 178 dage for 1 år siden.

Salgstiden falder i alle 5 regioner, men særligt i det midtjyske er udviklingen markant, idet den her er reduceret med 23 procent på 1 år.

- Lav salgstid og stigende priser fortæller historien om et marked, hvor sælgerne har gode kort på hånden, og hvor køberne skal være godt forberedte, så de kan slå til, når de finder drømmehuset. Der er med andre ord ikke så lang betænkningstid, som vi tidligere har set, fordi konkurrencen er øget, siger Birgit Daetz.

Salgspriser maj 2019 – villaer & rækkehuse

Region

Gn.snitlig kvm.pris

Ændring seneste måned

Ændring seneste år

Hele landet

14.184 kr.

0,9 procent

2,5 procent

Hovedstaden

25.742 kr.

0,2 procent

2,9 procent

Midtjylland

12.551 kr.

0,8 procent

2,2 procent

Nordjylland

9.633 kr.

1,6 procent

2,3 procent

Sjælland

12.498 kr.

2,4 procent

3,4 procent

Syddanmark

10.330 kr.

0,9 procent

2,3 procent

(Kilde: Boligsidens Markedsindeks)

Øvrige nøgletal:

 


Relaterede konferencer

Stormflodssikring af by- og landområder

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Ungdomsboliger på et modent marked

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Boligudvikling i København frem til 2030

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning