Entreprenøren håndterede nedtagningen af de asbestholdige plader forkert er og nu blevet fyret af kommunen. Entreprisen på renovering og skimmelsanering skal derfor i genudbud.

Albertslund Kommune har ifølge SN.dk fyret entreprenøren Juul & Nielsen fra renoveringen af daginstitutionen Brillesøen, der har været ramt af skimmelsvamp.

Daginstitutionen Brillesøen er en af de institutioner, der i 2020 har skulle renoveres i forbindelse med sagen omkring Renovering af Daginstitutioner. Da der indgik en del malerarbejde og i visse tilfælde også udskiftning af facadeplader blev det undersøgt om pladerne indeholdt asbest, lyder det fra forvaltningen i kommunen.

Rapporten fra firmaet Golder kunne konkludere at pladerne, som forventet, indeholdt asbest. Derudover fremgik det af rapporten, at der i forbindelse med prøvetagning var fundet forhøjede skimmelværdier i isoleringen i facaderne. Forholdet blev yderligere afdækket med flere prøver, for at se om de forhøjede værdier var repræsentative for hele bygningen. Renovering og sanering for skimmelsvamp blev samlet i et arbejdsforløb.

I forbindelse med arbejdets udførsel konstateredes det, at entreprenøren håndterede nedtagningen af de asbestholdige plader forkert.

RADON - sikring, kontrol, lovkrav og udbedering. Kurset afholdes den 8. juni 2021.

Ifølge SN.dk blev der holdt et møde med Juul & Nielsen med henblik på at få bragt orden i sagerne, men forvaltningen fik på mødet en opfattelse af, at Juul & Nielsen ikke tog situationen tilstrækkeligt alvorligt.

- Det er stærkt beklageligt og meget ubehageligt, at det overhovedet kom dertil, siger Leif Pedersen (SF), formand for Miljø- og Byudvalget, til SN.dk.

Overfor kommunen har Juul & Nielsen erkendt og beklaget forløbet, skriver SN.dk.

Entreprisen på renovering og skimmelsanering skal nu i genudbud. Det betyder, at der går noget tid før arbejdet med facaderne kan færdiggøres. Ved afdækning af facaderne er der konstateret stor forekomst af skimmelsvamp. Samtidig oplever institutionen øgede gener på grund af indeklimaet efter, at renoveringsarbejder er sat i gang. Dette betyder sandsynligvis, at institutionen skal genhuses hurtigst muligt. Der kigges på om genhusning kan ske ved en pavillion på matriklen eller i nærheden eller i en anden kommunal bygning.


Relaterede konferencer

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Boligudvikling i København frem til 2030

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Servitutter og lokalplaner KURSUS