I samarbejde med Moe, Drachmann Arkitekter og Malus har Gottlieb Paludan Architects vundet en stor moderniserings- og ombygningsopgave på Københavns Hovedbanegård, skriver arkitekterne på deres hjemmeside.
DSB er bygherre på projektet, som skal bidrage til en mere åben og tryg oplevelse af stationen.
Udvikling af fredede og bevaringsværdige bygninger. Konferencen afholdes den 6. september 2023.
"Butiksområdet i forhallen skal omdannes og moderniseres, mens facaden mod Reventlowsgade åbnes op og der skabes mulighed for at indrette butikker, cafeer og andre udadvendte funktioner, der kan bidrage til bylivet omkring hovedbanegården", skriver Gottlieb Paludan Architects.
"Opgaven ligger i forlængelse af en lang række opgaver, som Gottlieb Paludan Architects allerede i dag arbejder med på hovedbanegården, herunder ny belysning i forhallen og genskabelsen af en historisk trappe mod Reventlowsgade", oplyses det videre.
Arkitekterne vil i forbindelse med være i tæt dialog med Slots- og Kulturstyrelsen, da store dele af banegården er fredet.