Hos Zleep Hotels ærgrer man sig over, at man ikke får lov til at videreføre Hotel Prindsen under dets oprindelige navn Prindsen, som stammer tilbage fra slutningen af 1600-tallet.

Hotel Prindsen blev i sommeren 2015 erklæret konkurs, og efterfølgende overtog Zleep Hotels den daglige drift af hotellet, som den 1. marts 2016 genåbnede under navnet Prindsen by Zleep Hotels. I mellemtiden har kurator, som varetager boet, genstridigt fastholdt, at navnet Prindsen ikke tilhører bygningen, men den tidligere ejer af hotellets drift.

- Det har desværre vist sig, at i modsætning til andre hoteller, hvor vi har overtaget driften, at vi ikke umiddelbart kan anvende navnet ”Prindsen” på hotellet – på trods af at ejendommen i over 300 år har heddet Prindsen i en eller anden form. Det er meget beklageligt, og for os uforståeligt, men vi er blevet rådgivet til at tage konsekvensen og skifte navneti stedet for at køre en langtrukken retssag, udtaler Peter Haaber, direktør for Zleep Hotels.

Navn og bygning har gennem tiden sat sit umiskendelige præg på Roskilde, og helt tilbage i 1695 blev bygningen døbt Prindsen, som gennem tiden også harbåret navnene Printzen med ”tz” og Prinsen uden ”d”. I begyndelsen af 1900-tallet tilføres Prindsen igen et ”d”, som giver navnet karakter og genkendelighed.

NB! Næstved investerer 6 milliarder i byudvikling - NU 55 DELTAGERE. Konferencen afholdes d. 18. maj 2016.

NB! Rødovre investerer 11 milliarder i byudvikling - NU 60 DELTAGERE. Konferencen afholdes d. 13. april 2016.


Relaterede konferencer

Den nye Planlov KURSUS

Boligudvikling i København frem til 2030

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Ny udbudslov KURSUS

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Servitutter og lokalplaner KURSUS