Færre "unge" seniorer på Sjælland bor i sommerhus hele året. Gribskov og Odsherred har mistet flest helårsbeboere. Alle landsdele har oplevet tilbagegang siden toppen i 2018.

Antallet af seniorer, der bor hele året i sommerhus, er faldet med 8 procent siden toppen i 2018, viser nye tal fra Danmarks Statistik ifølge Home.

De helt store sommerhuskommuner Gribskov og Odsherred er gået markant tilbage, og på Sjælland er kun Frederikssund, Kalundborg, Holbæk og Lejre er gået frem. I det nordsjællandske er også Helsingør og Egedal gået tilbage, og det samme gælder Stevns og Vordingborg og Guldborgsund i Sydsjælland.

Siden toppen i 2018, hvor der var flest, der havde helårsadresse i sommerhuset, cirka 34.400 personer, men der har været en tilbagegang på i alt 2.800 borgere. Alene fra 2020 til 2021 faldt helårsbeboere i sommerhus med 2,3 procent til cirka 31.600 personer.

- Det er stik mod forventningerne og mod intentionerne om at få mere liv i sommerhusområderne uden for sæsonen, siger boligmarkedsanalytiker i Home Henrik Hauthorn Jensen.

Typisk er det efterlønnere og pensionister, der kan få tilladelse til at bo i sommerhuset hele året, da man skal være fyldt 60 år.

Blandt andet er der stor tilbagegang i gruppen af 60-69 årige, som rummer langt flest helårsbeboere af sommerhuse, viser Homes beregninger.

Siden 2018 er der 2.400, svarende til 20 procent, færre i denne aldersgruppe, der bor i sommerhuset hele året. Alene det seneste år er tilbagegangen på næsten 700 personer svarende til 7 procent. Til gengæld er der lidt flere over 80 år, som bor i sommerhus i forhold til for et år siden, viser Homes beregning. 246 personer.

Udvikling af ferieparker og sommerhuse - nye regler, investeringer og byggeri. Konferencen afholdes den 21. september 2021.

- Det er tydeligt, at strømmen af helårsbeboere til sommerhusområderne er tørret ud, men dem, der er flyttet ud i sommerhuset hele året, bliver boende, lige som flere af de nye, der kommer til også er ældre end tidligere, siger Henrik Hauthorn Jensen.

Ser man på antallet af sommerhuse, hvor ejerne har deres folkeregisteradresse, så toppede det også i 2018 med næsten 20.300. Det er nu faldet til 18.800 sommerhuse anvendt til helårsbeboelse ved indgangen til 2021. En tilbagegang på godt 7 procent.

- Det understreger også, at interessen foreløbig ser ud til at have toppet, vurderer Homes boligmarkedsanalytiker.

Der er cirka 220.000 sommerhuse i Danmark, hvoraf det altså er færre end hver 10., der benyttes til helårsbeboelse.

En spørgeundersøgelse fra YouGov og Home har tidligere vist, at seniorerne hører til dem, der er mest glade for at bo, hvor de bor. De er blandt andet mere glade for deres naboer end befolkningen generelt.

De har deres netværk, som de har opbygget gennem mange år og aktiviteterne i hverdagen og den by, de kender gennem mange år, som de ikke ønsker at opgive. Desuden bliver danskerne bliver længere på arbejdsmarkedet.

Endnu en forklaring på udviklingen er kraftigt stigende sommerhuspriser i sommerhusområderne tæt på de store byer, som umiddelbart er mest oplagte til helårsbeboelse, lyder det fra Homes sommerhusmæglere. Mange steder er det langt billigere at købe et helårshus end et sommerhus, hvis man gerne vil bo tæt på stranden og vandet.


Relaterede konferencer

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Den nye Planlov KURSUS

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Fremtidens betonbyggeri

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning