Lejlighedsmarkedet køler af – selv om det ikke kan ses i priserne endnu, lyder det fra Home. Kreditstramninger rammer singler og yngre familier, mens velpolstrede 2. og 3. gangskøbere agerer i markedet.

Homes prisindeks for hele landet viser, at huspriserne på landsplan var uændrede fra maj til juni 2018, når man måler prisudviklingen som et 3-måneders glidende gennemsnit (sæsonkorrigeret).

Huspriserne faldt med 1,4 procent fra 1. kvartal 2018 til 2. kvartal i år 2018 (sæsonkorrigeret). Sammenlignet med 2017 lå priserne 0,3 procent højere i 2. kvartal. Faldet var især drevet af faldende priser i Syddanmark og på Sjælland, mens der sås prisstigninger i kvartalet i Region Hovedstaden og Nordjylland. I hovedstaden stiger priserne dog ikke i samme takt som tidligere, og særligt markedet for ejerlejligheder er ikke længere så varmt.

NB! Rødovre: De store projekter. Konferencen afholdes d. 23. august 2018.

- Midt i sommervarmen blæser der køligere vinde på det københavnske lejlighedsmarked. Det går ikke helt så hurtigt, som det har gjort. Endnu har det ikke sat sig i priserne, som også steg fra maj til juni, men det vil alt andet lige ske over de kommende måneder, hvis salget fortsat er vigende. Det er en naturlig konsekvens i et marked styret af udbud og efterspørgsel, siger Henrik Hauthorn Jensen, boligmarkedsanalytiker i Home.

- En af årsagerne til, at kvm-priserne holder stædigt ved er, at det er de gode, eksklusive lejligheder med de bedste beliggenheder, der sælger bedst for tiden. Køberne er de mere velpolstrede, der har råd til den bolig, de har udset sig. Typisk har de solgt en bolig, de har ejet gennem en årrække, og har en god friværdi med, uddyber han.

NB! Byggeri af ungdomsboliger for 37 milliarder. Konferencen afholdes d. 22. november 2018.

Antallet af solgte huse faldt 8,6 procent fra 1. kvartal til 2. kvartal 2018, når vi kigger på sæsonkorrigerede tal. Sammenlignet med for 1 år siden blev der i 2. kvartal solgt 4,3 procent færre huse. I absolutte tal har der været en fremgang i salget på 3 procent i 1. halvår 2018 i forhold til 1. halvår 2017.

- Det gælder både i den eksisterende boligmasse og på projektmarkedet, at det er 2.- eller 3. gangskøberne, som agerer lige nu. Det er med til at drive kvm-priserne op, selv om salget er bremset lidt op i forhold til sidste års raketfart, siger Henrik Hauthorn Jensen.

NB! Højhusbyggeri: Udvikling, know-how og projekter. Konferencen afholdes d. 15. november 2018.

- Men i den anden ende af lejlighedsmarkedet går det tydeligvis langsommere. Vi ser, at de politiske stramninger, der er indført i kreditvurderingen, har haft sin effekt. De rammer førstegangskøberne – singlerne og de unge familier – der har fået sværere ved at blive godkendt til et lån til en mindre lejlighed. Samtidig ser vi lejlighedsejere, der vælger at nedjustere udbudsprisen, fordi køberne ikke melder sig. Det er en ny tendens, siger Henrik Hauthorn Jensen.

- Det var samfundsmæssigt rigtigt, at der blev indført retningslinjer, som lagde en dæmper på de stærkt stigende priser på det københavnske lejlighedsmarked. De har haft den ønskede og nødvendige effekt, men omvendt må skruen nu ikke strammes så hårdt, at det udløser et markant prisfald. Det er ønskværdigt for alle parter med balance i tingene, påpeger han.

NB! Københavns boligmarked 2019-2029. Konferencen afholdes d. 24. januar 2019.

Homes ejerlejlighedsprisindeks for hele landet viser, at ejerlejlighedspriserne steg med 0,8 procent fra maj til juni (sæsonkorrigeret) – når man måler prisudviklingen som et 3-måneders gennemsnit. Fra 1. kvartal til 2. kvartal steg priserne med 3,1 procent. I forhold til for 1 år siden lå priserne i 2. kvartal 1 procent højere.

Fremgangen var synlig i både Region Midtjylland og Region Hovedstaden. Priserne i de 2 regioner steg henholdsvis 3,8 og  procent fra 1. kvartal 2017 til 1. kvartal 2018. I København steg priserne 4,7 procent i samme periode, mens de steg med 2,9 procent i Aarhus.

Tal for salg af ejerlejligheder viser, at handelsaktiviteten var faldende i 2. kvartal (sæsonkorrigeret). I forhold til samme periode for et år siden blev der solgt 13 procent færre lejligheder. De absolutte salgstal for 1. halvår 2018 var 9,1 procent lavere end 1. halvår 2017.


Relaterede konferencer

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Boligudvikling i Jylland

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Ungdomsboliger på et modent marked

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Hvordan vi får mere liv i bykernerne