Himmerland Boligforening ser frem til, at for boligorganisationerne får mulighed for at bygge flere blandede boligbyggerier i samarbejde med private partnere.

Der er mellem regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti indgået en aftale, der skal gøre det nemmere for boligorganisationerne at bygge flere blandede boligbyggerier i samarbejde med private partnere. Forudsat at der er flertal i Folketinget, kan en lov på området træde i kraft den 1. juli 2019.

- For almene boligorganisationer som Himmerland Boligforening og private bygherrer gælder, at vi i øjeblikket støder på forhindringer, når vi sammen vil købe grunde til etablering af nye boliger. Det skyldes ikke mindst, at almene boligorganisationer er støttet med offentlige midler, fortæller direktør Ole Nielsen, Himmerland Boligforening.

Med aftalen vil parterne sikre det nødvendige lovgrundlag for at kunne skabe sammenhængende og varierede bydele.

Det er Ole Nielsens håb, at den nye lovgivning vil give anledning til udviklingsselskaber, hvor boligorganisationer har mulighed for at gå sammen med andre aktører i byggebranchen om at udvikle nye boligområder.

- Det centrale for os – og heldigvis også for lovgiverne – er, at vi til stadighed kan sikre et godt udbud af billige boliger og i samme åndedrag medvirke til, at vi får etableret flere blandede byggerier og blandede boligområder, siger Ole Nielsen.

NB! Jylland: Planloven med fokus på lokalplaner og nyeste ændringer. Konferencen afholdes d. 4. september 2019.

- Al erfaring viser, at jo mere diversitet et givent boligområde indeholder, desto bedre er det for dets udvikling. Talrige steder i landet har almene boligforeninger i årtier haft en udfordring i forhold til netop diversitet, når er overrepræsentation af en bestemt type beboere, uanset om det er set ud fra for eksempel etnicitet, beskæftigelse, alder eller noget helt fjerde. Så meget desto mere har Himmerland Boligforening gennem de seneste år arbejdet målrettet med at skabe forudsætningerne for den rette diversitet, når vi renoveret og bygger nyt, uddyber han.

Ole Nielsen betegner i den sammenhæng den boligorganisation, han står i spidsen for, som ”byudviklere”.

- Vi går meget gerne forrest, når det gælder udviklingen i Nordjylland – selvsagt i et tæt samarbejde med kommunerne og meget gerne sammen med private investorer. Vi har stærkt fokus på at skabe blandede boliger, hvor det ikke udelukkende handler om at få blandet nationalitet og religion. Det drejer sig nok så meget om at få skabt den rigtige sammensætning ud fra for eksempel beskæftigelse, alder, indkomst og uddannelse. Og er der det ventede flertal for en ny lovgivning, vil vi få bedre forudsætninger for at løfte denne vigtige opgave, siger han.

Som et konkret eksempel på samarbejde med private investorer med henblik på at skabe blandede boliger og boligområder nævner Ole Nielsen renoveringen af Himmerland Boligforenings afdeling på Blåkildevej i det østlige Aalborg. Her er det eksisterende, boligforeningsejede byggeri blevet suppleret med seks privatejede punkthuse i et område, der siden etableringen for godt 40 år i langt overvejende grad har rummet lejeboliger.

- Private investorer er stadig noget af et særsyn i et almennyttigt boligområde, men på Blåkildevej er operationen lykkedes, for her har de valgt at satse et trecifret millionbeløb på at tage aktivt del i en målrettet byomdannelse. Og efter Folketingets behandling af oplægget fra regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti skulle der gerne være åbnet for, at vi kan sætte nye, spændende projekter i gang sammen med private aktører, siger Ole Nielsen.


Relaterede konferencer

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Fremtidens betonbyggeri

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Den nye Planlov KURSUS

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS