Danmarks 4 dyreste huse er til salg for priser på mellem 50 og 60 millioner kr. Det dyreste hus blev i 2017 sat til salg for 68 millioner kr., men det blev i foråret 2019 sat 8 millioner kr. ned i pris.

Sidste år indbragte de største villahandler rekordstore millionbeløb - og årets dyreste salg endte endda på et hammerslag på 150 millioner kr.

Om 2021 kommer til at gøre sin forgænger kunsten efter, vil tiden vise; men for nu er der i hvert fald flere huse til salg for kæmpestore millionbeløb. Allesammen ligger på eksklusive beliggenheder i liebhaver-enklaverne nord for København med den eftertragtede udsigt til vand.

Det viser boligmediet Boliga.dks liste over de absolut dyreste villaer til salg i Danmark lige nu.

3. Vedbæk og Espergærde

I øjeblikket er der ikke bare én, men 2 l villaer udbudt til salg for 50 millioner kr. Det placerer dem på en delt 3. plads over landets dyreste huse til salg.

Den ene er en 371 kvm stor villa fra 1975, som ligger i første række ud til Øresund på Immortellevej i Vedbæk.

Det rummelige hjem er udbudt til salg hos Ivan Eltoft Nielsen og kan prale af 8 værelser, et anneks til gæster eller au pair, en tennisbane og en privat badebro.

Lidt længere nordpå af kyststrækningen på Gammel Strandvej i Espergærde ligger det andet millionhjem - en 632 kvm stor palævilla fra 1910.

Landbrugsejendomme: nyt investeringsobjekt. Konferencen afholdes den 20. april 2021.

Her får du også en beliggenhed lige ved vandet, og så følger der - udover 18 værelser - også en parkeringskælder med plads til flere biler med i prisen. Villaen er ligeledes til salg hos Ivan Eltoft Nielsen.

2. Taarbæk

"Et stenkast fra vandet" er ikke en overdrivelse, når det gælder placeringen af udsigtsvillaen på Strandvejen i Taarbæk, som er til salg for 55 millioner kr. - og altså det næstdyreste hus, der for øjeblikket er udbudt til salg i landet. Også denne villa er til salg hos Ivan Eltoft Nielsen.

Villaen fra 1920 - med 11 værelser fordelt på 373 kvm - ligger nemlig i vandkanten med egen strand og badebro.

1. Kongens Lyngby

Christianelyst er en af de mere markante ejendomme ved Bagsværd Sø i Kongens Lyngby og ligger på grund, der tæller over 12.000 kvm jord, som går helt ned til vandet.

Det over 200 år gamle palæ har 614 kvm bolig fordelt på 16 værelser - og så er der også en sidebygning med plads til heste. Ejendommen er til salg hos Home Charlottenlund.

Hele molevitten kan købes for 60 millioner kr. Ejendommen har været til salg i flere år - og selvom huset er landets dyreste til salg, får du det altså nu med en rabat på 8 millioner kr.


Relaterede konferencer

Ny udbudslov KURSUS

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Boligudvikling i Jylland

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Stormflodssikring af by- og landområder

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Den nye Planlov KURSUS

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS