Danmarks 3 billigste huse koster alle under 100.000 kr. Landets absolut billigste villa har efter 4 måneder på markedet ikke fundet en ny ejer, selvom prisen næsten er halveret i forhold til den oprindelige udbudspris.

Ifølge boligvisningsitet Boliga.dk er der nemlig for øjeblikket udbudt flere huse til salg, der koster under 100.000 kr. Det gælder for 2 nordjyske villaer samt en villa på Lolland. Se de 3 billigste huse på markedet herunder:

Nørregade, Sindal

80.000 kr. er lige nu det allerbilligste prisskilt på et hus til salg.

For det beløb får du en villa fra 1915 på 55 kvm, som ligger i den nordjyske stationsby Sindal.

Det er en beskeden kvm-pris på 1.454 kr. sammenlignet med gennemsnittet for området, der ligger 8.500 kr. for en villa-kvm.

Huset blev i juli 2020 sat til salg for 150.000 kr., men efter blot 1 måned på markedet blev der revet 70.000 kr. af prisen, så villaen kunne indtage placeringen som landets billigste.

Landbrugsejendomme: nyt investeringsobjekt. Konferencen afholdes den 20. april 2021.

Brorstrup Kærvej, Haverslev

På en landevej udenfor den nordjyske by Haverslev ligger en villa fra 1898, som efter et nyligt nedslag på 100.000 kr. nu er landets næst billigste hus til salg.

Det 160 kvm store hjem koster 95.000 kr., hvilket blot er 593 kr. for hver kvm bolig.

Gennemsnittet for området er ifølge Boliga.dk lige under 7.400 kr. per kvm for de udbudte villaer.

Østergade, Rødby

I Rødby på det sydlige Lolland kan du også blive husejer for et beskedent beløb. Her er et byhus fra 1900 nemlig til salg for 99.000 kr.

Huset har 101 kvm bolig til en kvm-pris på 980 kr. Noget under gennemsnittet for en villa-kvm i postdistriktet Rødby, som ligger på lige under 5.000 kr.


Relaterede konferencer

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Ny udbudslov KURSUS

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Ungdomsboliger på et modent marked

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS