Fremadrettet vil Henning Larsen udover bygningsarkitektur styrke landskab og urbanism og vil blive knap 500 medarbejdere i Norden primært i Danmark og Norge. Styrkelsen af Henning Larsens brand er en del af en strategisk beslutning om at investere i bæredygtighed i samarbejde med Rambøll.

I januar 2020 blev Henning Larsen en del af Rambøll med den fælles ambition om levere integrerede designløsninger for bæredygtige byer og bygninger med afsæt i virksomhedernes globale platform og nordiske arv.

Per 1. september 2021 samles al arkitektur, landskab, byudvikling, grafisk design, interiør og lysdesign hos Henning Larsen. Det betyder, at 350 Rambøll-medarbejdere fra disse fagligheder fremover vil møde kunder og samarbejdspartnere som Henning Larsen-designere.

Dette er en stor styrkelse af Henning Larsens tilstedeværelse på flere lokationer i Norden med i alt mere end 500 medarbejder, hvoraf Danmark og Norge er de største markeder.

- Det er en vigtig milepæl i den rejse, vi satte ud på i januar 2020. Nu får Henning Larsen en langt stærkere tilstedeværelse i både Danmark og Norge og kan kombinere et stærkt lokalt kendskab med internationalt udsyn, siger Mette Kynne Frandsen, administrerende direktør for Henning Larsen.

Vestegnen: De store projekter. Konferencen afholdes den 18. januar 2022.

- Samtidig kan vi trække på Rambølls ingeniørers brede og dybe ekspertise inden for eksempelvis energi og vand. På den måde kan vi tage bæredygtighedsagendaen til nye højder, uddyber hun.

Ønsket om at skabe bæredygtige samfund, kombineret med Henning Larsen og Rambølls fælles nordiske arv, har allerede nu manifesteret sig i mange projektet.

Her kan blandt andet nævnes en ny stor masterplan for at omdanne det 5 millioner kvm store, tidligere lufthavnsområde Downsview i det nordlige Toronto til en levende, mangfoldig og bæredygtig bydel. Et andet projekt der er værd at fremhæve, er udvidelsen af den Salling Rooftop centralt i Aarhus med en 1.400 kvm bypark, en grøn oase med udstillinger, kunstinstallationer, himmelgynger og en 360 graders kig over byen. Endelig arbejder Henning Larsen og Rambøll sammen om Kristianssunds nye opera og kulturhus på Norges vestkyst.

Plejeboliger til 10 milliarder. Konferencen afholdes den 2. november 2021.

- Fælles for disse ellers meget forskellige projekter er, at de leverer på det løfte, der ligger bag vores fælles ambition. Nemlig i tæt samarbejde med vores kunder at skabe integrerede designløsninger til verdens bæredygtige byer, og byggerier med konkrete svar på de store globale udfordringer vi alle står overfor, udtaler Mette Kynne Frandsen.

Henning Larsen etablerer sig i Aarhus og får i samarbejde med Rambøll flere design studios i Danmark og Norge.

I løbet af det kommende år forventer Henning Larsen desuden at styrke sin forretningsmæssige position yderligere. Samlet set er Henning Larsen en global spydspids inden for arkitektur, byudvikling og landskab med 750 medarbejdere fordelt på kontorer over hele verden, blandt andet København, New York, Hong Kong, München og Oslo.


Relaterede konferencer

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Stormflodssikring af by- og landområder

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse