Efter gennemgang af høringssvarene for helhedsplanen for Randersvej bliver planen nu justeret. Det betyder, at der ikke kan bygges, så højt som planen lagde op til.

I forbindelse med høringen af helhedsplanen for Randersvej kom der flere end 600 høringssvar. Svarene er nu gennemgået, og rådmand for Teknik og Miljø, Nicolaj Bang (K), lægger op til, at helhedsplanen bliver justeret.

Ifølge den oprindelige helhedsplan, som Aarhus Kommune har udarbejdet med Transform som rådgiver, fremstår Randersvej fremstår i dag lettere fragmenteret med en stor variation i bebyggelsen ud til Randersvej, i form af karrébebyggelse i 4-6 etager, stokbebyggelse i 2-4 etager samt enkelte høje huse i op til 8 etager.

I helhedsplanen blev det derfor anbefalet, at der bygges middel til høj bebyggelse i maksimalt 6 etager, som randbebyggelse ud mod Randersvej, samt at ny bebyggelse skal nedtrappes i forhold til de bagvedliggende villakvarterer. Derudover måtte der i helhedsplanen etableres højhusbebyggelse i de 2 markante vejkryds ved Ringgaden og Ringvejen. Men nu skal byggehøjderne nedjusteres.

Aarhus: De store projekter. Konferencen afholdes den 11. januar 2023.

- Mange af høringssvarene peger på, at man ikke er enig i, hvor meget man kan bygge på og til i villakvartererne. De bekymringer er jeg enig i, for det er vigtigt, at vi værner om de kvaliteter, som villakvarterne i området har, siger Nicolaj Bang.

Det bliver også præciseret i helhedsplanen, at byudviklingen og muligheden for fortætningen skal ske langs med Randersvej og omkring letbanestoppene. Rådmanden lægger op til, at retningslinjerne for, hvordan der kan bygges langs Randersvej bliver genovervejet og tilpasset.

Endelig lægger rådmanden op til, at Trøjborg tages ud af helhedsplanen, hvilket har været et stort ønske fra Trøjborg Fællesråd. Der vil dog blive set på mulig byudvikling ved letbanestoppet ved Nørrebrogade/Ringgaden.


Relaterede konferencer

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Boligudvikling i København frem til 2030

Ny udbudslov KURSUS

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Boligudvikling i Jylland

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Ungdomsboliger på et modent marked