Heimstaden føjer 6 ejendomme til den københavnske portefølje. Ejendommene med 103-225 år på bagen fordeler sig i hovedstadens centrale bydelskvarterer og byder på 81 lejeboliger og 7 erhvervslejemål.

Heimstaden har i de sidste par år haft primært fokus på at vækste porteføljen udenfor Hovedstaden – men nu kan 6 omkostningsregulerede ejendomme skrives til porteføljen på i alt 5.422 kvm bolig og 700 kvm erhverv.

Ejendommene ligger i henholdsvis København Ø, København N, København NV, København S og København K og rummer foruden 7 erhvervslejemål 81 lejligheder med 2-5 værelser og i størrelser på 31-128 kvm. Det brede spekter af boligstørrelser og placeringerne gør, at Heimstaden valgte at slå til, da buddet meldte sig.

- Med undtagelse af Akelius-porteføljen, som var en del af en større, europæisk handel, har vi de sidste par år haft fokus vest for København, hvor de risikojusterede afkast har været relativt mere attraktive, siger transaktionsansvarlig for Heimstaden i Danmark, Peter Kaalund.

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. Kurset afholdes den 29. november 2022.

- Her opstod en god mulighed, hvor vi kunne købe til et prispunkt, som vi syntes var attraktivt og fair, og derfor slog vi til. Ejendommene er karakteriseret ved et attraktivt afkast, et uforløst udviklingspotentiale og samtidigt understøtter de vores strategi om at tilbyde tilgængelige og betalelige lejeboliger, uddyber han.

Nettostartafkastet ligger på cirka 3 procent.

Sælger er det privatejede, svenske selskab Bröderna Samuelsson Invest AB.

Mægler på handlen er MIKE Fastigheter, og Gorrissen Federspiel har været juridisk rådgiver.


Relaterede konferencer

Fremtidens betonbyggeri

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Ny udbudslov KURSUS